Dobbelt så mange sårbare unge i forhold til unge uden problemer har taget en 10. klasse som afsæt for at lykkes med en ungdomsuddannelse, oplyser Arbejdernes Erhvervsråd. Rådet har lavet en analyse ud fra tal fra Danmarks Statestik, der undersøger 25-årige, der er lykkedes med at få mindst en ungdomsuddannelse.
De unge i undersøgelsen er grupperet efter, hvor mange risikofaktorer - eller det modsatte - de er vokset op med. En risikofaktor kan fx. være psykiatrisk behandling som barn, ringe karakterer og at vokse op i en lavindkomstfamilie.
- Mange af de unge med dårlige kort på hånden går typisk nogle lidt andre veje i uddannelsessystemet end de ordinære, inden de lykkes. Det siger noget om vigtigheden af at have varierede og ofte fleksible tilbud, der sikrer, at forskellige unge med forskellige behov bliver mødt med de rigtige muligheder og den rette støtte, siger chefanalytiker og projektchef i Arbejdernes Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl.
En vigtig vifte af muligheder
En minimumskarakter på 2 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i grundskolen viser sig at være et vigtigt afsæt for en ung med flere end fem risikofaktorer med fra opvæksten. 76 pct. af dem, der siden lykkes med en ungdomsuddannelse, har en karakter på mindst 2 med sig. Af dem, der ikke opnår minimumskarakteren, lykkes kun 31 pct. med at få en uddannelse.
- Tallene viser, at en god skolegang og en en god skoletid går forud for en god vej ind i ungdomsuddannelserne, siger Mie Dalskov Pihl.
Også et eller flere forløb på en voksenuddannelse fungerer som trædesten for den unge sårbare. Det kan være et fag på en almindelig voksenuddannelse, ordblindeundervisning, HF-enkeltfag eller deltagelse i særlige ungdomsuddannelser. Tre ud af ti sårbare unge med fem eller flere risikofaktorer i bagagen har et forløb på en voksenuddannelse med sig, når de lykkes med en ungdomsuddannelse.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
