dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto ©Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
DF holder ekstraordinært årsmøde
Foto ©Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

BLÅ BOG: Retssag venter nyvalgt DF-formand

23. JAN 2022 15.03
Morten Messerschmidt blev valgt til Folketinget for Dansk Folkeparti første gang i 2005. Læs mere om ham her.

Morten Messerschmidt er søndag eftermiddag blevet valgt til Dansk Folkepartis nye formand og afløser dermed Kristian Thulesen Dahl.

Valget af Morten Messerschmidt, der blandt andet er tidligere EU-parlamentariker, sker, mens han står over for en retssag, hvor han er tiltalt for dokumentfalsk og svig med EU-midler.

Læs mere om ham her:

* Navn: Morten Messerschmidt.

* Alder: 41 år.

* Født: 13. november 1980 i Frederikssund.

* Søn af: Struktør Carsten Christoffersen og byrådsmedlem Inge Messerschmidt (DF).

* Bopæl: København.

* Parti: Dansk Folkeparti.

* Politisk karriere:

2022-: Formand for Dansk Folkeparti.

2020-2022: Næstformand for Dansk Folkeparti.

2020-2022: Kulturordfører.

2019-2022: EU-ordfører, europarådsordfører, energi- og klimaordfører.

2019: Messerschmidt kom tilbage i dansk politik.

2009-2019: Medlem af Europa-Parlamentet med rekordhøje 465.758 personlige stemmer ved valget i 2014.

2007-2009: Energiordfører og klimaordfører.

2005-2009: EU-ordfører.

2005: Første gang valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti.

* Beskæftigelse:

2010-2012: Underviser i statsforfatningsret på Københavns Universitet.

* Uddannelse:

2007: Uddannet jurist (cand.jur.) fra Københavns Universitet.

1999: Student fra Sankt Annæ Gymnasium.

* Privat:

Kæreste med Dot Wessman, teltholder i sangerindepavillonen Bakkens Hvile.

* Andet:

- Radiovært på 24syv siden december 2021. Han er vært på programmet ”Kammertonen”, der handler om opera.

- Han er forfatter eller medforfatter til bøgerne ”Den kristne arv” fra 2021, ”Farvel til folkestyret – hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre – og hvad vi kan gøre ved det” fra 2020, ”Overlad det trygt til Bruxelles – Debat om EU” fra 2015, ”Det er (ikke) sort/hvidt – Samtaler om skepsis, demokrati og visioner for Europa” fra 2014 samt ”Intet over og intet ved side af ... EU-Domstolen og dens aktivisme” fra 2013.

- Han er tiltalt for dokumentfalsk og svig med EU-midler for cirka 100.000 kroner. I august blev han kendt skyldig ved Retten i Lyngby, men landsretten har senere vurderet, at dommeren var inhabil, og sagen skal derfor gå om.

Kilder: Folketinget, Ritzau.

/ritzau/

Fra forsiden:

GDPR