Det seneste døgn er der registreret yderligere otte personer, der har mistet livet, efter at de var smittet med coronavirus. Det samlede antal døde er fredag på 522. Torsdag nåede tallet for coronaindlagte på de danske hospitaler under 200 - eller mere præcist 199. Det var det laveste antal indlagte i syv uger. Det seneste døgn er det tal kravlet op på 205.
Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut fredag eftermiddag. Der er imidlertid færre, der har behov for respirator. I øjeblikket er 42 patienter indlagt på intensiv, mens 35 af dem har behov for respirator. Torsdag var tallene på henholdsvis 43 og 39.
Antallet af bekræftede smittede er vokset til 10.218. Det er en stigning på 135 personer det seneste døgn. Indtil videre er 294.488 personer blevet testet for virusset. Det er en stigning på 10.008 personer siden den forudgående opdatering dagen før. I optællingen er der ikke medregnet de test, der endnu ikke er kommet svar på, eller hvor resultatet har været uklart.
Fredag var der 7.927 personer, som foreløbigt havde overstået infektion med coronavirus, hvilket er 216 flere end torsdag. Myndighederne arbejder ikke med raskmeldte. En overstået infektion tælles med, når man 14 dage efter konstateret smitte hverken er indlagt eller død.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.