dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Yderligere fem advarsler til embedsmænd revurderes

De resterende fem embedsmænd, der fik advarsler i minksagen, får nu deres sanktioner taget op til genovervejelse.
27. MAR 2023 6.41

Advarsler til yderligere fem embedsmænd er taget op til revurdering, efter at to departementschefer og en afdelingschef i fredags fik annulleret advarsler og en disciplinær irettesættelse. Det skete som konsekvens af frifindelsen af rigspolitichef Thorkild Fogde efter tjenstligt forhør.

Fødevareministeriet og Rigspolitiet er i gang med at se på, om yderligere fem embedsmænd skal have annulleret de advarsler, de fik i sensommeren 2022 for deres rolle i minksagen. Det sker med rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

I fredags annullerede Statsministeriet en advarsel til departementschef Barbara Bertelsen, og Justitsministeriet annullerede en disciplinær irettesættelse til departementschef Johan Legarth og en advarsel til afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen.

Frifindelsen af rigspolitichef Thorkild Fogde førte allerede i februar til, at han genindtrådte i tjenesten efter at have været hjemsendt i otte måneder. Foruden disse fire har yderligere fem embedsmænd modtaget advarsler.

De fem er afdelingschef Tejs Binderup og kontorchef Paolo Drostby i Miljø- og Fødevareministeriet, daværende veterinærdirektør Hanne Larsen i Fødevarestyrelsen, samt politiinspektør Uffe Stormly og sektionsleder Birgitte Buch i Rigspolitiet.

Minkkommissionen anbefalede at i alt ti embedsmænd blev draget til ansvar. Den tiende, departementschef Henrik Studsgaard fra Miljø- og Fødevareministeriet, skiftede til et job som direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune og er dermed ikke længere statsligt ansat. Det betød, at sagen mod ham blev droppet uden afgørelse.

/mk/ritzau/

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/yderligere-fem-advarsler-til-embedsmaend-revurderes

GDPR