Med dagens melding fra Viborg-borgmester Ulrik Wilbek (V) om ikke at stille op som sådan igen ved KV25, er der nu tre kommuner, hvor det siddende politiske overhovede ikke vil være borgmester, når perioden er slut.
Allerede kort efter KV21 meldte borgmester i Mariagerfjord, Mogens Jespersen (V), ud, at denne - hans tredje som borgmester -periode ville blive hans sidste. Og kort efter nytår kom borgmester i Faaborg-Midtfyn Hans Stavnsager (S), der er i gang med sin anden borgmesterperiode, med en tilsvarende melding.
I tre andre kommuner har der allerede været borgmesterskifter i løbet af perioden:
I Nordfyn sagde Morten Andersen (V) i maj 2023 farvel, efter et samlet økonomiudvalg mistede tilliden til ham efter hans forklaringer om, hvad der foregik under en julefrokost. Han blev afløst af Mette Landtved-Holm (V).
I Aalborg har Lasse Frimand Jensen (S) i juni 2023 afløst Thomas Kastrup-Larsen (S), der fik nyt job.
I Struer har Marianne Bredal (V) taget over efter Mads Jakobsen (V), som sidste sommer blev sygemeldt med stress. Hun afløste først under sygemeldingen, og i december 2023 overtog hun som borgmester.
I Mariagerfjord har Venstre valgt byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen som ny spids. I Faaborg-Midtfyn skal S-medlemmerne finde ny spids på et repræsentantskabsmøde i foråret, og gruppeformand Anstina Krogh har meldt sig som interesseret. I Viborg skal ny V-spids findes 30. januar.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.