KØBENHAVN: Eksperter frygter, at hundredvis af vuggestuer og skoler over hele landet har samme problem. Kommunerne har end ikke undersøgt problemet, skriver Ingeniøren.
Københavns Kommune gav i sidste uge en rød faremarkering til to folkeskole, Tingbjerg Skole og Dyveke Skolen, hvor der er så meget PCB i fugerne, at der nu skal omfattende målinger til at fastslå, hvor meget af miljøgiften, som børnene indånder. Først i denne uge er forældrene på de to skoler blevet informeret, og nu skal indeluften i første omgang måles.
PCB er en af verdens ti farligste miljøgifte. Den blev benyttet i mange produkter fra 1950'erne frem til 1970'erne, blandt andet i bløde fuger i bygninger. I den periode blev en tredjedel af landets bygninger opført. PCB, der blandt andet er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, ophobes i organismen og i fødekæden.
- Det må være ubehageligt at leve med mistanken om, at det kan være rigtig slemt i nogle bygninger. Jeg kan kun opfordre flere til at gennemgå deres bygninger. Det gælder ikke kun kommuner, men alle, som ejer huse fra den relevante periode, siger seniorforsker Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut.
Kommunerne venter på en landsdækkende undersøgelse, som staten gennemfører. Den skal komme med anvisninger til, hvordan kommuner og andre bygningsejere håndterer PCB.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.