
FREDENSBORG: Dansk Folkeparti er blevet et byrådsmedlem fattigere i Fredensborg efter et mudret forløb, hvor byrådsmedlem Freja Brabæk Kristensen vaklede lidt mellem, om hun ville ville være løsgænger eller ej, indtil DF traf beslutningen for hende og afviste at tage hende tilbage.
Det hele begyndte med en afstemning om partiets spidskandidat til KV21, hvor Freja Brabæk Kristensen kun fik en enkelt stemme, sin egen. Ifølge skiftende meldinger overfor sn.dk og Lokalavisen Uge-Nyt meldte hun sig derefter straks ud, eller også meddelte hun, at hun ikke ville genopstille - det henstår lidt i det uvisse.
Men efter et par dage udmeldte hun sig skriftligt og anmeldte sig formelt som løsgænger til borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) i den forventning, at hun kunne beholde sine udvalgsposter, blandt andet i økonomiudvalget, skriver Lokalavisen Uge-Nyt. Da borgmesteren meddelte, at det kunne hun ikke nødvendigvis, forsøgte hun at trække sin udmeldelse af DF tilbage, men det sagde DF nej til.
Slutfacit er derfor, at Freja Brabæk Kristensen nu er løsgænger, og at Dansk Folkeparti og de andre konstitueringspartier ved lejlighed vil beslutte, hvem der skal have hendes plads i økonomiudvalget.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.