dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vordingborg har fyret sin børne- og kulturdirektør

Faglige resultater på folkeskoleområdet er 'ikke tilfredsstillende' lyder begrundelsen

VORDINGBORG: Børne- og kulturdirektør Lisbeth Mogensen er fortid i Vordingborg Kommune, oplyser kommunen.

Farvellet sker i form af en gensidig aftale, men kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune levner ingen tvivl om hvem der har taget initiativet:

- Desværre er de faglige resultater på folkeskoleområdet ikke tilfredsstillende, og der er ikke længere den nødvendige tiltro til, at Lisbeth Mogensen er den rette profil til fremadrettet at sikre de ønskede forbedringer på netop dette vigtige område, siger kommunaldirektøren i en kommentar.

Lisbeth Mogensen kom til Vordingborg Kommune for seks år siden og har i den tid 'skabt mange flotte resultater inden for sit ansvarsområde, og ydet en meget stor indsats for at få gennemført omstillinger og reformer på kommunens samlede børn- og ungeområde', lyder det derudover fra Lau Svendsen-Tune. Men altså ikke nok til at samarbejdet kunne fortsætte.

Arbejdet med at finde en afløser til posten forventes at forløbe på en måde, så en ny direktør kan tiltræde 1. august.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vordingborg-har-fyret-sin-nobr-borne-og-nobr-kulturdirektor

GDPR