Flere og flere danskere lider under et usundt forhold til maden på tallerkenen og kroppen, de ser i spejlet. Det bliver slået fast i et nyt landsdækkende studie, skriver Videnskab.dk.
Studiet viser, at nye tilfælde af spiseforstyrrelser i Danmark er steget betydeligt siden år 2000. Det viser også, at de største stigninger er sket blandt børn og teenagere.
- Det er både vigtigt og nyt, konstaterer Loa Clausen, der er professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet med særligt fokus på spiseforstyrrelser.
Hun er ikke involveret i studiet, men glæder sig over kortlægningen af spiseforstyrrelser over så lang en årrække. Fra år 2000 og op til 2022.
- Vi har ikke tidligere haft data efter 2018 i Danmark, siger professoren til Videnskab.dk og fortæller, at stigningen desværre ikke er overraskende for hende.
Ved for lidt om drenge
Forskere fra Center for Eating and Feeding Disorders Research (CEDaR) i Region Hovedstadens Psykiatri står bag studiet.
Her har de brugt nationale registre som CPR-registeret og Landspatientregistret til at finde alle diagnosticerede tilfælde af spiseforstyrrelser i den 22-årige periode.
Studiet afslører, at især piger er hårdt ramt, men også hos drenge bliver flere diagnosticeret.
Særligt i de yngre aldersgrupper er nye diagnosticeringer af anoreksi steget. Hyppigheden blandt 10-14-årige er tredoblet i perioden 2000-2022.
Langt færre drenge diagnosticeres med anoreksi, men også her er stigningen i nye diagnoser markant, nemlig en næsten firedobling hos 10–14-årige.
En af de nye ting ved studiet er, at de også kigger på drengene, lyder det fra Loa Clausen:
- Dem ved vi for lidt om. Det er positivt, at vi er blevet bedre til at opdage spiseforstyrrelser hos drenge.
Hun forklarer, at selvom nye tilfælde af spiseforstyrrelser hos drenge er steget, regner man stadig med, at der kan være en betydelig underdiagnosticering.
Komplekse forhold
De nye tal dækker ’kun’ frem til 2022, så det er uvist, om forekomsten af spiseforstyrrelser stadig er stigende.
Men ser man bort fra et særligt peak, der var under covid, har der overordnet været en vedvarende stigning i forekomsten af nydiagnosticerede spiseforstyrrelser i hele den undersøgte periode.
Studiet siger ikke noget om årsagerne til stigningerne.
Øget stress og sårbarhed blandt børn og unge kan være en del af forklaringen, fortæller professor Nadia Micali, forskningsleder ved Center for Eating and Feeding Disorders Research og en af hovedforfatterne til studiet.
Nadia Micali understreger også, at mere bevidsthed om sygdommen, mindre stigmatisering samt bedre muligheder for diagnosticering og hjælp har betydet, at man simpelthen finder flere af dem, der lider af spiseforstyrrelser, end man har gjort før.
Professor Loa Clausen peger på, at stigningen i spiseforstyrrelser taler ind i andre psykiatriske diagnoser, som også er steget siden 2000’erne blandt børn og unge.
Peak under covid
I årene 2019-2021 har forskerne fundet et særligt peak i stigningen af spiseforstyrrelser.
Igen er det allerstørst hos de unge piger i gruppen 10-14 år, hvor hyppigheden af anoreksi steg med 35,5 procent.
For ’andre spiseforstyrrelser’, som er en samlebetegnelse for en række spiseforstyrrelser, steg hyppigheden med 57,1 procent mellem 2019 og 2021.
Hvad peaket skyldes, kan studiet heller ikke sige noget om. Men forskerne vurderer, at det kan skyldes øget sårbarhed over for psykiske problemer under lockdown.
Studie viser dog også, at forekomsten af spiseforstyrrelser hos de 10-14-årige ikke faldt tilbage til det gamle niveau, da pandemien sluttede.
Også her kan forskerne kun gisne om årsager. Men andre studier har vist, at pandemien har påvirket udviklingen af børns og unges liv og måske endda har haft varige konsekvenser, påpeger professor Nadia Micali.
- Især for dem, der var under uddannelse under pandemien, var den pludselige isolation og ophør med aktiviteter med jævnaldrende vigtig, siger hun til Videnskab.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
