For første gang:
Virksomhed taler ud efter beskyldninger om ulovlig jorddumping

GRIBSKOV / KALUNDBORG: Den seneste måned har det store transportfirma SCT med domicil i erhvervsområdet Farremosen i Allerød været i skudlinjen i en række DR-artikler.

Her bliver SCT især kritiseret af flere eksperter for at overskride sine tilladelser og "dumpe" tusindvis af ton jord på to marker i henholdsvis Gribskov og Kalundborg Kommuner. Sjællandske Nyheder har også skrevet om sagerne i både Gribskov og Kalundborg, men SCT har indtil i dag ikke villet stillet op til interview.

Nu står virksomheden repræsenteret af koncerndirektør Christian Bødker-Petersen frem med sin version.

Spørgsmålet om de fem meter i Kagerup

Virksomheden er ifølge eget udsagn Danmarks største transportfirma inden for entreprenørbranchen og lever blandt andet af at køre jord væk fra byggepladser, men i DR's historier kritiseres virksomheden for at forbigå reglerne og foretage ulovlig jorddumping.

I DR-artiklerne står flere eksperter frem med kritik af SCT's jordkørsel til de to marker. Kritikken lyder på, at SCT har udnyttet tilladelser til såkaldt terrænregulering af markerne til at "dumpe" meget mere jord, end man havde ret til.

Landmænd kan få tilladelse til at få tilført jord til terrænregulering af deres marker med henblik på at forbedre dem, så de bliver lettere at dyrke. Samtidig kan det ifølge DR være særdeles lukrativt for landmændene og indbringe dem mange millioner kroner, da transportvirksomheder som SCT skal betale for at komme af med jorden.

Sådanne aftaler har SCT og landmænd, ifølge DR's artikler, udnyttet i to tilfælde: Ved den lille landsby Kagerup mellem Helsinge og Hillerød i Nordsjælland kan DR vise, at en mark er steget med op til fem meter i højden, efter at SCT havde kørt jord ud til den. Det på trods af, at SCT kun havde tilladelse til at forøge markens højde med 3 meter, "stedvis mere". Sidstnævnte er altafgørende for, at SCT, ifølge dem selv, har holdt sig inden for reglerne.

Men er fem meter jord ikke lidt mere voldsomt end 'stedvis mere'?

- Nej, nej. Der er nogle punkter, hvor du er oppe i 4,5-5 meter, men det er fuldstændig i hensyn til den landzonetilladelse, der ligger, og det her 'stedvis mere'-begreb. Hvis du tager den mængde jord, der er kørt til Kagerup, og dividerer med antallet af kvadratmeter, giver det en gennemsnitshøjde på 2,1 meter. Så vi har ikke engang kørt den jord derud, som vi faktisk havde tilladelse til, siger Kristian Lund Johansen til Sjællandske Nyheder.

Høje majsmarker

Ifølge SCT blev jorden kørt ud til Kagerup i perioden 2020-2022. I alt skriver DR, at der er kørt 450.000 ton jord ud til marken, ifølge SCT er det nærmere 400.000 ton. DR har brugt Klimadatastyrelsens Danmarks Højdemodel, der hvert femte år scanner hele Danmarks areal fra luften. Ved at sammenligne scanninger fra 2019 og 2024 er DR kommet frem til, at marken er hævet med op til fem meter.

- Men de højdemodeller tager ikke hensyn til, at der kan være en afgrøde på marken. Og vi ved, at der blandt andet er sået majs ude på jorden, efter vi har terrænreguleret, siger Kristian Lund Johansen, der dog ikke ved, præcis hvornår i 2024 luftscanningerne er fra.

Ved I, at der har været majs på marken i 2024?

- Ja, det var der, siger han.

Tror ikke på DR's oplysninger i Jerslev

103 kilometers kørsel vest for Kagerup ligger den lille by Jerslev i Kalundborg Kommune. Også her skulle SCT have kørt for store mængder jord til en mindre gruppe marker. Kommunens tilladelse siger en halv meter, men ifølge DR er markerne nogle steder hævet med op til tre meter. I dette tilfælde har DR igen brugt Danmarks Højdemodels scanning fra 2019, men selv foretaget dronemåling i 2024.

- Men det kan jeg ikke anerkende, for jeg har ikke set nogle målinger på tre meter, siger Kristian Lund Johansen om beskyldningerne.

Men de tre meter er jo det, DR's kort viser?

- Ja, men jeg har ikke fået dem og kan ikke udtale mig om noget, jeg ikke har fået, siger miljødirektøren.

Tror du, at DR har forfalsket kortene?

- Nej, jeg tror, at oplysningerne er forkerte. Lige som med Kagerup kan der være mange faktisk forhold, der spiller ind her. Når vi lægger jorden ud, gør vi det med gps. De højdekort, vi bruger til det, passer ikke overens med det, DR har fremlagt, siger Kristian Lund Johansen.

Jorden er våd

SCT understreger endvidere, at de ved Jerslev total set, lige som ved Kagerup, har kørt jord ud i mindre mængder, end de har tilladelse til. Derudover understreger de, at sagen i Jerslev ikke er færdig.

- Jorden var våd, da vi kom derud. Vi er i gang med at dræne jorden, så den er ikke færdigreguleret. Det skal formes færdigt, så det ligger rigtigt, siger Christian Bødtker-Petersen.

Betyder det, at de her steder, hvor højden ifølge DR er steget med tre meter, bliver udjævnet?

- Jeg ved jo ikke, hvordan de har målt det, men vi er ikke færdige, siger Kristian Lund Johansen.

Flere tusinde lastbiler læsset med jord indtog vejen foran Caspers hus

Den landbrugsforbedrende effekt

Så SCT mener altså, at have tilladelserne i orden til begge de store jordtilførsler i Kagerup og Jerslev. Men som de selv nævner, har de 450 ansatte. Deres overskud i 2024 var på 47 millioner kroner. SCT er en stor virksomhed og kan vel ikke bare gemme sig bag nogle tilladelser.

Har I ikke selv et ansvar for at tjekke, om de marker, i kører jord ud til, har behovet?

- Vi går jo ikke ind i det, hvis ikke vi kan argumentere for, at det her er et terrænreguleringsprojekt, der giver en landbrugsforbedrende effekt. Det er jo det, det skal gøre, siger Kristian Lund Johansen.

Og tjekker i det?

- Ja, det gør vi. Der skal ligge en landbrugsfaglig vurdering til grund for en tilladelse, ellers opnås tilladelsen ikke. Denne vurdering udføres ikke af os, men typisk af landmandens konsulent. Og vi får ikke tilladelserne, hvis ikke vi kan beskrive det, som et landbrugsforbedrende projekt. Men ja, vi screener de her projekter. Det er det, vores miljøafdeling laver, siger Kristian Lund Johansen.

- Typisk starter de her sager med, at der er en landmand, eller hvem det nu er, der henvender sig, fordi de har nogle marker, der er dårlige. Så spørger de os, om vi kunne være interesserede i at hjælpe med det. Og så starter ansøgningsprocessen op, hvis det er et projekt, der giver mening, siger Christian Bødtker-Petersen og fortsætter:

- Der kan godt ringe en landmand med en flad mark, der har en interesse i at få noget jord af den ene eller anden grund. Det kunne være økonomisk motiveret. Men så siger vi jo nej tak.