Vil nødig fedtes ind i kancellisprog

NÆSTVED: Han har altid vidst, hvad han ville med livet. Troels Larsen, som er femte generation på familiegården Biltrisminde i Herluflille, er født med gummistøvler på. Når klokken ringede ud på skolen, løb han hjem og ud på marken. Her hjalp han faren med at høste og harve, selv om han kun var en knægt.

Troels Larsen har aldrig forladt sin fædrene gård eller sin plads i traktoren - og i mere end fyrre år arbejdede han side om side med sin far, Verner Larsen, som først trak kedeldragten af, da han fyldte halvfems. Faderens beslutning om at indstille arbejdslivet blev også et vendepunkt for hans søn. Efter fire årtiers samtale far og søn imellem, blev der pludselig stille i malkestalden. Så Troels Larsen købte en malkerobot. Godt nok kan robotten ikke udfylde pladsen efter faren, men den kan arbejde firetyve timer i døgnet, så landmanden har tid til andre gøremål.

Ked af valgsejren
Og tid kan han godt bruge mere af. For Troels Larsen passer ikke blot sin gård, sin kone og sine fire børn, men har travlt med at bedrive politik i byrådet i Næstved. Det lokalpolitiske arbejde har optaget ham, siden han blev spurgt om at stille op for Venstre i Suså. Det var i 1989.

- Og så blev jeg saftsuseme valgt ind i 1990,  fortæller byrådsmanden. Det var ikke meningen. Faktisk blev jeg lidt ked af det, for det betød, at jeg ikke kunne spille fodbold mere. Min store hobby blev pludselig sekunda.

Troels Larsen var femogtyve år på det tidspunkt og kendte ikke meget til arbejdet i et byråd - på trods af at faren også havde været involveret i lokalpolitik. Verner Larsen blev valgt til sognerådet som 31-årig og sad i spidsen af Suså i hele tyve år som henholdsvis sognerådsformand og borgmester.

- Min far og mig har sådan set siddet i byråd uafbrudt og i forlængelse af hinanden siden 1954. Det er da meget sjovt, fortæller Troels Larsen.

Har du arvet dine politiske gener?
- Nej, det var faktisk ikke min fars indflydelse, der gjorde, jeg kom ind i politik. Slet ikke. Egentlig havde jeg ikke lyst til at være andet end landmand, svarer Troels Larsen, som forklarer, at han dog hurtigt blev glad for sit hverv. Særligt spændende var det at sidde med i børne- og skoleudvalget, og problematikken omkring skolerne i Næstveds landsbysamfund har optaget ham lige siden den spæde byrådsstart.

- Jeg har været meget ked at, at vi har måttet lukke skoler i Næstved Kommune. For eksempel i Tybjerg, Suså og Hammer. Det var nok det rigtige rent økonomisk, men beslutningen gjorde nu alligevel ondt.

Brænder for det lokale
Troels Larsen er, ikke overraskende, glad for, at den nye skolestruktur med skolelukninger flere steder i Næstved Kommune blev aflyst i sidste øjeblik. For ifølge venstremanden er landsbyskolerne med til at holde liv i lokalsamfundet - og netop det lokale betyder meget for ham.

- Jeg er selvfølgelig valgt for hele Næstved og brænder for at gøre en forskel i hele kommunen, men jeg har et lidt blødere punkt for lokalområdet. Det tror jeg er meget naturligt. Du kan jo bedst forholde dig til det, du kender. Og folk i lokalsamfundet kender også dig som politiker og medborger - på godt og ondt,  siger Troels Larsen.

Han husker den gang, han var med til at redde den skrantende Herlufmagle Hal i halvfemserne; glæden ved at bo ved siden af resultatet af det politiske arbejde.

- Byrådet, bestyrelsen og personalet arbejdede sammen for at redde hallen, og det lykkedes os rigtig godt. Det er jeg da stadig glad for den dag i dag.

Skriv dansk, tak
Er der noget, du kunne tænke dig anderledes her på tærsklen til dit 25-års-jubilæum?

- Jeg kunne godt tænke mig, at man lærte at skrive ordentlig dansk i embedsværket. Fremstillingerne på de politiske dagsordener er tit skrevet helt forfærdeligt knudret med en masse fine ord. Nu har jeg jo efterhånden lært at tyde sproget, men nogle gange tænker jeg 'Hvad med borgerne? Er det overhovedet noget værd for dem? ' siger Troels Larsen med tydelig engagement i stemmen.

- Det her kancellisprog kan heller ikke undgå at smitte af på os politikere, og man kan blive helt bange for at blive fedtet ind i det. Derfor er det også befriende, når nogle af mine byrådskolleger kalder en spade for en spade under byrådsmøderne.

Troels Larsen fortæller, at de omfattende sagsfremstillinger ikke har gjort hans arbejde lettere med årene. Sagerne er blevet flere og mere komplicerede, og hver gang man flytter fra et fagudvalg til et andet, skal man begynde forfra.

- Når man har siddet i et udvalg et stykke tid, har man efterhånden lært de forskellige fagudtryk at kende. Men når man så skifter fagudvalg, skal man til at lære helt nye ord. Det letter bestemt ikke vores arbejde i byrådet.

ka

Interviewet er skrevet af Næstved Kommune