HORSENS: Efter 2,5 år på posten som Horsens' stadsarkitekt har Jesper Pagh valgt at forlade stillingen for i stedet at rykke tilbage til Rødovre, hvor han var stadsarkitekt fra 2021-2022.
Jesper Pagh tiltrådte stilligen tilbage i 2023, som en del af et ønske fra de borgerlige partier ved budgetforhandlingerne i 2021. Ifølge viceborgmester Martin Ravn (V) har det været positivt at have tilkoblet en stadsarkitekt til at sikre den røde tråd i byudviklingen i Horsens.
- Vi kan se, at udviklingen af byen har fået en højere kvalitet, efter vi fik Jesper Pagh tilknyttet, og man kan tydeligt se hans indflydelse på udviklingen, siger Martin Ravn til DK Nyt.
I 2020 blev byggeriet Lilli Gyldenkildes Torv i Hosens kåret som årets værste byggeri af foreningen Arkitekturoprøret, og det har blandt andet været på den baggrund, at flere partier har haft et ønske om at få tilknyttet en stadsarkitekt for at undgå lignenden byggerier.
Jesper Pagh har været kommunens første stadsarkitekt, og viceborgmesteren understreger, at det har været positivt for byudviklingen:
- Et er, at man har vedtaget en arkitekturpolitik, noget andet er, at man rent faktisk har nogen ansat, som kan være med til at sikre, at der er en rød tråd igennem byudviklingen, som kan sætte rammerne og ikke mindst stå imod presset fra fx bygherrer, der har forskellige ønsker, som ikke nødvendigvis passer ind i helhedsbilledet i byen.
Han fremhæver desuden, at det har været vigtigt at have en uvildig person med de nødvendige fagkundskaber, som ikke kun har kunne sige fra overfor bygherre, men også overfor politikerne.
- Det har været enormt vigtigt, at der har været nogen i forvaltningen, som har taget kampen og diskussionerne med både flertalspartierne og oppositionspartierne, og som har stået på sin faglige vurdering, og som ikke har skulle lade sig styre af politikerne, siger Martin Ravn.
Martin Ravn fortæller, at det er planen, at man fortsat skal have en stadsarkitekt i Horsens Kommune.
Læs også Kommunen.dk's interview med Jesper Pagh i serien "Ledelse i Forandring".
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.