dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Viborg vil gøre kulturarven tilgængelig for alle

Fire danske fonde vil skabe ligeværdig adgang for alle til historiske bykerner - den historiske del af Viborg skal fungere som eksempel for andre både danske og europæiske byer

 VIBORG:  Realdania, Bevica Fonden, Arbejdsmarkedets Feriefond og Vanførefonden, som alle har tilgængelighed på dagsordenen, samarbejder med Viborg Kommune om projektet, som skal give gode adgangsmuligheder for alle til de ofte vanskeligt tilgængelige historiske dele af de danske byer. Den historiske del af Viborg skal fungere som eksempel for andre både danske og europæiske byer, oplyser Realdania.

Projektet skal gennemføres som en del af et internationalt samarbejde under koordinering af European Foundation Center (EFC).

EFC har nedsat en særlig Disability Group, der netop nu lancerer projektet med titlen 'League of Accessible Historical Cities'. Projektets mål er bl.a. gennem en fælles platform til formidling af viden at øge tilgængeligheden til de historiske bykerner i Europa.

Hensigten med det internationale samarbejde er at få skabt en platform for videnudvikling og
-formidling ved udvikling af konkrete og nationale demonstrationsprojekter og gennem et mønstergyldigt projekt medvirke til at få sat nye standarder for tilgængelighed.

I Danmark er valget faldet på Viborg som den by, hvor projektet skal realiseres i et konkret demonstrationsprojekt, som bliver forankret i et partnerskab mellem de fire fonde og Viborg Kommune.

Viborg har til alle tider været et administrativt centrum. I dag er Viborg regionshovedstad i Region Midtjylland, og tidligere blev Viborg i folkemunde betegnet som Jyllands hovedstad på grund af byens historie med Viborg Landsting, hvor middelalderens konger blev hyldet og retssagerne afgjort. Viborgs historiske bykerne ligger tillige på et højdedrag med markante niveauforskelle, hvilket gør den til et spændende udgangspunkt for projektet.

Besøgende, der ankommer til byen, mødes med et stærkt historisk udtryk, blandt andet i kraft af den storslåede arkitektur og voluminøse bygningsværker. Historien om byen som administrativ hovedstad i Jylland kommunikeres dog ikke tydeligt i gadebilledet men rummer et stort arsenal af spændende fortællinger. Viborgs særlige bymæssige kvaliteter ligger i de mange kulturhistoriske levn fra byens lange historie. 


De øvrige lande, der er med i projektet, er: Spanien, Italien, Frankrig og Portugal.
European Foundations Center (EFC) har base i Belgien og er en international non-profit forening af europæiske fonde og filantropiske virksomheder stiftet i 1989 med henblik på at understøtte almenvellet.
Formålet er at fremme et økonomisk og lovgivningsmæssigt gunstigt miljø for fonde bredt forstået i Europa, samt styrke netværk og samarbejde på tværs af landegrænser.
Medlemmer af EFC forpligter sig til at efterleve Prag-erklæringen samt en række principper for god fondspraksis.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/viborg-vil-goere-kulturarven-tilgaengelig-for-alle

GDPR