Viborg får ultra-rene operationsstuer

KORT NYT20. FEB 2020 13.27

MIDTJYLLAND: Regionshospitalet Viborg har fået flere operationsstuer i såkaldt kategori 4 i renhed. Det skyldes en målrettet indsats på hospitalet, hvor man blandt andet har installeret forbedret ventilation, så stuerne er endnu renere. 

Fire stuer er nu i kategori 4, og det har hævet hospitalets ambitioner, der nu er, at de seks resterende stuer skal opnå samme standard. De ultra-rene stuer betyder, at der nu kan foretages endnu flere typer af operationer, og det har også stor betydning for arbejdsmiljøet.

De nye stuer var allerede klar i efteråret, men her vurderede man, at fire stuer med en relativt begrænset investering kunne hæves fra kategori 3 til 4. Udover yderligere ventilation er der sænket lifte og justeret og reguleret teknik. Med de greb viser de seneste målinger altså så stor effekt, at de nye ultra-rene stuer er klar til brug 2. marts.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt