Vi må ikke glemme stormfloden i 1872 - for den kommer igen

I dagene inden den 13. november 1872 havde en kraftig vind fra vest presset meget store mængder havvand op i Østersøen og den Botniske Bugt. Vinden drejede derefter pludselig om i nordøst. Stormen fra vest blev afløst af en voldsom østenstorm, som gav uhyggeligt høje vandstande i Østersøen. Med tilskud fra det allerede opstemmede vand var det nu enorme vandmasser, der blev drevet mod vest, lyder det fra Kystdirektoratet.

Vandet kom med en sådan kraft, at det ikke kunne rummes i de forholdsvis smalle sunde og bælter rundt om Sjælland og Fyn. Havet steg flere steder op mod 3,5 meter, et niveau, som ikke har været målt siden. Mange lavtliggende områder på især Lolland og Falster og på øerne i det Sydfynske Øhav stod fuldstændig under vand. Skaderne var enorme, og utallige familier mistede deres hjem, ejendele og alle deres husdyr. I alt døde 80 mennesker i stormfloden.

Klimaændringer vil give hyppigere stormfloder

Stormfloden i 1872 var på alle måder en ekstrem hændelse. En stormflod, som den vi så i 1872, forekommer statistisk set mindst én gang på 1.000 år. Hvornår det bliver, er ikke til at forudsige, men der er risiko for, at den slags voldsomme storme vi blive hyppigere i fremtiden. Ifølge IPCC (FN's klimapanel) vil klimaforandringer komme til at betyde ikke bare en generel havvandsstigning, men også en stigning i ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser og stormflod.

Hændelser som i dag er sjældne og statistisk kan forventes at indtræffe en gang på 100 år vil kunne forekomme hvert år, når vi når frem mod år 2100.

Hvad nu hvis vi rammes af en 1872-storm i morgen?

- Vi har da lært noget af 1872, for det var med udgangspunkt i denne stormflod, vi for eksempel byggede de store diger på Lolland og Falster. Alligevel vil en tilsvarende storm forårsage kæmpe ødelæggelser også i dag, siger kystteknisk chef Per Sørensen fra Kystdirektoratet.

Det skyldes ifølge Per Sørensen, at kystområderne har ændret sig markant siden den store stormflod i 1872. Bebyggelsesgraden er højere. Kystbyerne er vokset og rummer i dag langt større værdier som for eksempel huse og infrastruktur, der kan blive oversvømmet. Der er flere mennesker med et beskyttelsesbehov.

- Når vi arbejder med klimatilpasning og kystbeskyttelse i dag er det derfor en konkret investering i at begrænse de økonomiske og menneskelige skadevirkninger ved fremtidens stormfloder, siger Per Sørensen.

1872 er Køges målestok i vigtigt kystbeskyttelsesprojekt

Et af nutidens mest ambitiøse danske kystbeskyttelsesprojekter finder man i Køge Kommune. I arbejdet med projektplanerne har kommunen i høj grad set tilbage på stormfloden i 1872. Derfor er kommunen i gang med et ambitiøst digeprojekt, som skal beskytte godt 22.000 af byens borgere og værdier for ca. 4 mia. kr. mod en stormflod på 2,8 meter.

- For os her i Køge Kommune kan man sige, at stormfloden i 1872 er blevet en meget realistisk målestok for vores ambitioner med Køge Dige. Vi kan forvente, at en stormflod af de dimensioner vil ske igen, og selvom vi er blevet meget bedre til at varsle og advare borgerne, så har vi samtidig værdier for ca. 4 mia. kr., der er værd at beskytte med et dige, siger Ina Holleufer Jaller, landskabsarkitekt, Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune.

Da vandet stod højest i Køge den 13. november 1872, var det oppe i 2,86 meter over daglig vande.

Siden 2007 har alle EU- lande været forpligtet til at udpege de mest oversvømmelsestruede områder i deres respektive lande.

I den seneste danske udpegning fra 2018 blev 14 danske risikoområder udpeget. I 10 af disse indgår den historiske vandstand fra 1872 i udpegningsgrundlaget.