
SYDDJURS: Plejecenter Søhusparken i Ebeltoft udvides i de kommende år fra 55 til 110 plejeboliger. I forbindelse med udvidelsen besluttede byrådet i Syddjurs Kommune den 25. november 2010 at driften af pleje og praktisk hjælp skulle sættes i udbud som et servicepartnerskab, oplyser kommunen.
Formand for udvalget for sundhed, ældre og socialområdet Ninna Thomsen (S) udtaler:
- Det er vigtigt for mig, at udbuddet er i form af et servicepartnerskabet, der indebærer en samarbejdsform, hvor den kommunale institution og den evt. valgte partner samarbejder og udnytter hinandens viden til beboernes bedste. Derfor er jeg sikker på at pårørende og beboere også i fremtiden kan være trygge og glade for den service de modtager på Søhusparken. Jeg er også glad for at et samlet byråd stod bag godkendelsen af udbudsmaterialet. Det er en vigtig milepæl i det videre arbejde.
Ledere og medarbejdere i Søhusparken deltager ligeledes med et kontrolbud på at løse opgaven.
Praktisk og uideologisk
Syddjurs Kommune har også tidligere indgået servicepartnerskaber. I Syddjurs Jobcenter samarbejder en privat leverandør med kommunen om at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere. Her er de foreløbige erfaringer lovende.
Borgmester Kirstine Bille (SF) udtaler om servicepartnerskaberne:
- Som borgmester er jeg glad for at vi kan se praktisk og uideologisk på løsningen af kommunens opgaver. Det vigtige for mig er at kommunen sætter overliggeren med hensyn til mål og kvalitet. Samtidig tror jeg på at vi som kommune kan lære noget af de private, vi kan jo ikke være verdensmester i alt, vi foretager os.
I udbuddet af opgaven vil Syddjurs Kommune prækvalificere fire leverandører og selv afgive et femte kontrolbud. Efter udbudsmaterialet skal den nye drift starte 1. februar 2012 under et servicepartnerskab.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.