Vi har brug for vores børnebørn

Af Paul Hegedahl

Margrethe Brun Hansen og Maria Holkenfeldt Behrendt:
'Guide til bedsteforældre og deres børn.
Sådan får tre generationer det bedste ud af hinanden';
Rosinante & Co., København 2009.
120 s., hft., 14 x 22 cm., litt.liste.
Kr. 199,95 inkl. moms
ISBN: 978-87-638-1087-6.

'Jeg fødte min lille søn her i København, og jeg kan huske, at jeg havde en dyb, dyb længsel efter min mor dagen efter fødslen, da jeg endelig kom til mig selv. Fødslen havde været smertefuld, og savnet var så dybt, at jeg stadig kan mærke det. Jeg glemmer ikke det savn, og da jeg senere spurgte min mor, som boede i Jylland, hvorfor hun ikke kom, svarede hun: ' Åh - jeg kunne jo ikke bare rejse fra mit arbejde - det var jo firmaets travleste tid'. Jeg husker, at jeg bekræftede hende i, at det var det rigtige valg, hun havde truffet, men jeg følte en stor ambivalens mellem, at jeg på den ene side godt forstod, at hun skulle passe på sig selv og det liv, hun levede, men at jeg på den anden side havde et stort behov for at være hendes lille pige, der for en stund kunne være lidt regressiv og svag - ja gerne ville have ros og omsorg.'

Når et barn bliver født, bliver der også født et hold forældre og to hold bedsteforældre. Alle får nye roller, og de kan være både dejlige og forvirrende. For det er noget ganske andet at være bedsteforældre nu end for bare 30 år siden. I dag kræver vi mere af både os selv og hinanden, og det kan ind imellem være problematisk at bevare et godt familieforhold, når tre generationer skal leve op til hinandens forventninger.

Den 26. september 2009 fortæller Margrethe Brun Hansen i et interview i Kristeligt Dagblad til Lene Halmø Terkelsen: 'I mit lange liv som psykolog har jeg aldrig oplevet en større interesse fra bedsteforældre i forhold til at få relationen til børn og børnebørn til at fungere. De nye bedsteforældre tilhører den generation, der fik børn i 1970'erne og skulle definere sig i en ny forældrerolle, hvor barnet var i institution. Nu skal de så finde ud af deres egen bedsteforældrerolle, og den opgave går de fleste til med stor iver.'

Der er kommet en ny generation af bedsteforældre, som er langt mere engagerede i børnebørnene, end tidligere generationer var. De vil gerne gøre det så godt for både deres børn og børnebørn, men kan ikke altid finde ud af hvordan.
Derfor har Margrethe Brun Hansen i samarbejde med Maria Holkenfeldt Behrendt skrevet bogen 'Guide til Bedsteforældre - og deres børn' om, hvordan nutidens børnebørn, forældre og bedsteforældre kan leve sammen i fordragelighed uden alt for mange konflikter og sorger. Nemmere bliver det ikke af, at man i dagens samfund har en række nye og undertiden noget indviklede familierelationer som kernefamilier, bonusbørn, bonusforældre og altså nu også med bonusbedsteforældre.

Nogle betragter det som en herlig gave, andre finder det så svært at manøvrere gennem flokken af biologiske børnebørn af første kuld, biologiske børnebørn af andet kuld og bonusbørnebørn. Og også bedsteforældregenerationen bliver skilt, bliver alene på grund af dødsfald og finder nye partnere, som så medbringer hver deres familier og deres sammensætning.

Hertil kommer, at moderne bedsteforældre er særdeles aktive og har deres eget liv, arbejde og ofte mangfoldige interesser, der medfører, at de ikke altid er hjemme og kan stå til rådighed med øjeblikkelig varsel - som deres børn måske oplevede i forholdet til deres bedsteforældre. Måske de meget bevidst har planlagt at tilbringe en meget stor del af deres pensionisttilværelse i udlandet i en bolig, som de har investeret i for mange år siden. I det hele taget er nutidens bedsteforældre en meget heterogen generation.

Men generelt kan man sige om alle i denne nye, spændende bedsteforældregeneration, at de prøver at gøre det så godt som muligt. Det kræver dog noget af alle parter - ikke kun bedsteforældrene, Derfor blev titlen på bogen 'Guide til bedsteforældre - og deres børn, for forældrene spiller en lige så stor rolle, når det gælder om at få familielivet i tre generationer til at fungere - og lige så vigtigt er, at børnebørnene har et afklaret forhold til, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt i forholdet.

Bogen henvender sig således til bedsteforældrene selv, men også til deres børn, som er blevet forældre. Forfatternes håb er, skriver de, at begge parter efter endt læsning har fået en større erkendelse af, hvordan man samarbejder bedst omkring barnebarnet - forældre og bedsteforældre imellem. For et barnebarn har brug for sine bedsteforældre, men der er flere måder at være det på!

Og som lykkelig bedsteforælder: Vi har også brug for vores børnebørn - et emne, som forfatterne kommer ind på allerede i kapitel 1.

Bogens indhold
Ud over forord og litteraturliste har bogen 12 veldisponerede kapitler:

1. Hvad giver bedsteforældre og børnebørn hinanden?

2. Hvilken type bedsteforælder er du?

3. De tilbagetrukne bedsteforældre

4. De kollektivistiske bedsteforældre

5. De servicerende bedsteforældre

6. De skilte bedsteforældre

7. Mormor, farmor og mor

8. Hvordan undgår vi konflikter?

9. Hvem bestemmer hvor?

10. Når børnebørn bliver skilsmissebørn

11. Bonusbørn - bonusbedsteforældre

12. Børnebørn med et handicap

De forskellige typer bedsteforældre
Bogen introducerer fire forskellige bedsteforældretyper: De tilbagetrukne bedsteforældre, De kollektivistiske bedsteforældre, De servicerende bedsteforældre og De skilte bedsteforældre. Ud fra disse fire typer beskrives de problemer, der opstår/kan opstå, når der kommer børnebørn ind i familien. Hver gruppe gennemgås grundigt. Konsekvenserne beskrives, og der gives råd til afstemning af forventningerne for alle parter samt råd til bedsteforældrene om den mest hensigtsmæssige måde at agere på under hensyn til - og respekt for deres valg.

De tilbagetrukne bedsteforældre ønsker ikke at være en aktiv del af børnebørnenes liv, ikke bare fordi de hellere vil bruge deres tid og evner på arbejdslivet, men også fordi de selv ønsker at leve i fred og ro, måske med mulighed for at realisere en drøm om at flytte til sydens sol eller til et lille landsted langt fra byens larm. De føler, at de efter mange arbejdsår endelig er arbejdsfrie og fri for ansvaret for egne børn. Nu kan de få tid til at tænke på sig selv, og det betyder samtidig, at de må fravælge børnebørnenes hverdag.

Disse bedsteforældre kan godt have kontakt med børnebørnene, men det er ikke den nære, dybe kontakt. F.eks. kan de godt have børnebørnene på besøg en uge i sommerferien, men det er ikke en udelt fornøjelse, og hele familien - bedsteforældre, børn og børnebørn - ånder lettet op, når ferien er vel overstået.

I denne gruppe placerer børnepsykologen også de bedsteforældre, som måske har lange arbejdsdage, ledsaget af stor rejseaktivitet. De finder glæde i at kunne bruge sig selv og deres viden. De er glade for at have fået børnebørn og taler gerne og ofte om dem, men den dybe, nære kontakt bliver der ikke tale om - og måske mangler lysten også reelt.

De kollektivistiske bedsteforældre, fortsætter med at leve, som de altid har gjort. De lever et meget planlagt og aktivt liv. Tager på trekking i Nepal eller på højskoleophold i fire måneder med 'I Kierkegaards fodspor' som emne, dyrker sport i centre, spiller banko, er medlemmer af kortspilklubben eller deltager i læsegrupper, spiller musik med vennerne og er medlemmer af velgørende foreninger. Kort sagt, lever de et meget planlagt og aktivt liv.

Disse bedsteforældre føler et ansvar og føler lyst til at dele indtrykkene med andre bedsteforældre og fagfolk og vil gerne have råd, så de kan forstå børnebørnenes adfærd. Men de får meget ofte problemer, fordi de rent faktisk forventer, at børnebørnene tilpasser sig bedsteforældrenes liv. Nogle af disse bedsteforældre har en tendens til at mene, at børnebørnene skal kunne agere i en voksen verden - være små projekter: De smukke og dannede børn, der går med til 'Nøddeknækkeren' og bagefter på en nydelig restaurant.

I bogen fortælles eksempelvis om et bedsteforældrepar, der havde meldt sig til et højskolekursus i pileflet i hele efterårsferien, og som med glæde tilbød forældrene at tage et søskendepar på fire og seks år med. Det blev bestemt ikke nogen succes. Børnene var naturligvis hurtigt blevet trætte af at sidde i stalden og forsøge at lave pileflet, så de tonsede rundt ude og inde og endte med at være meget upopulære hos de øvrige deltagere. 'Helt forudsigeligt,' lyder kommentaren.

De servicerende bedsteforældre fastholder sig selv i forældrerollen og aldrig har sluppet deres børn og givet dem lov til at leve et selvstændigt liv, så disse kunne høste deres egne erfaringer og løse egne problemer. Det handler om 'vores familie', som går forud for alt - ikke så sjældent forud for job og aftaler. De overtager børnenes problemer og handler og beslutter for dem.

Disse forældre elsker helt bestemt deres børn, men har alle dage behandlet dem som små, skrøbelige guldklumper, fordi de forveksler omsorg med service. Derfor er de nu voksne børn fortsat uselvstændige og krævende og regner med, at forældrene hjælper dem med alt, hvad enten det gælder økonomi, aflastning eller børnepasning. Kort sagt, at de fjerner enhver sten på de unge forældres vej.

'Det er urimeligt, at den tredje generation bruger alderdommen på altid at stå til rådighed, at være en slags husmorafløsere. I stedet er det i høj grad på tide, at den voksne søn eller datter tager ansvaret for eget liv, selv om det angiveligt er svært, når man altid er blevet opvartet. Samtidig vil enhver form for overdreven opvartning være et forkert signal at sende til børnebørnene,' skriver forfatterne. De giver bl.a. det råd, at denne type bedsteforældrene hellere skal bruge deres energi på børnebørnene i stedet for at styre hele familien. At give børnebørnene nærvær og kærlighed er sagen og netop, hvad disse bedsteforældre vil være gode til.

De skilte bedsteforældre opdeles i to undergrupper: de, der er blevet skilt før børnebørnene er kommet til og de, der bliver skilt, efter de er blevet bedsteforældre.

Især når der er tale om 'efter skilsmissen', vil bedsteforældrerollen uvægerligt ændre sig, fordi vrede og sorg naturligt følger med. For begge parter bedstefar/bedstemor kan problemet også være, at de måske møder en anden partner med andre familieforhold og andre krav og derfor ikke er i stand til at agere på samme måde som tidligere. For alle parter kan skilsmissen i hvert fald komme til at betyde perioder af fravær, fordi den ene eller anden person pludselig får behov for at pleje sig selv og ikke kan rumme andet.

Hele denne vanskelige situation gennemgås - ligesom for de andre situationer - på baggrund af viden og cases og der tilbydes mange råd og tanker, der er værd at overveje for dem, der måtte være eller komme i den situation. Først og fremmest siger forfatterne, at alle parter skal tage det hele med ro og afvente udviklingen. Så vil det være lettere at opsætte nye forventninger, som er tilpasset situationen. Stol på, at et anderledes og forandret familieliv godt kan udvikle sig lykkeligt, siger de.

Om forfatterne
Margrethe Brun Hansen er selvstændig børnepsykolog. Hun er uddannet pædagog 1970 og cand.psych. 1987. Hun har tidligere været ansat som afdelingsleder på et behandlingsplejehjem, på taleinstitut og ved pædiatrisk afdeling, været psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR og været ansat på en børneinstitution og børnepsykiatrisk afdeling. Margrethe Brun Hansen har tidligere undervist på HF.

Hun har tidligere skrevet 'De kompetente forældre', Aschehoug, 2001 og 'Rød Stue Kalder. Familiebehandling i institutionsliv', Gyldendal, 1998. Margrethe Brun Hansen har desuden medvirket som ekspert i programserierne' Far, mor og børn' samt 'Forældre forfra' på TV2 og hun er medlem af Familie og Arbejdsmarkedskommissionen.

Maria Holkenfeldt Behrendt er cand.mag. i retorik og arbejder som selvstændig journalist. Hun har tidligere redigeret antologien 'Du kan bare vente dig - 12 sande beretninger om at blive mor', Aschehoug 2001, 1. udgave, Aschehoug og hun var medforfatter til bogen 'Fem@il', Redigeret af Marie Kraul, Aschehoug 2000.

Sammen har Margrethe Brun Hansen og Maria Holkenfeldt Behrendt skrevet 'Forældreguiden. Sådan tackler du hverdagen med børn', Høst 2008 (2007).

'Selv om min bedstemor har været død i otte år, husker jeg stadigvæk hendes evne til at få mig til at føle mig som noget ganske særligt. Hun kunne - uden at sige det højt - få mig til at føle mig udvalgt og værdifuld, som den der var værdig til at modtage det lys, hun kastede over mig. Senere har jeg fundet ud af, at mine fætre og kusiner følte nøjagtigt det samme. Hun havde et stort hjerte med plads til mange, og jeg tænker stadigvæk på hende med et sug af savn i maven.'

En gave der skal pakkes grundigt ud
Et godt forhold mellem yngste og ældste generation er en uvurderlig gave for alle parter, også når det drejer sig om den fortælling om gamle dage, der gemmer sig i alle familier, og som børn elsker at høre.

For både forældre og bedsteforældre kan det være vanskeligt at se tingene i hinandens perspektiv, men det er vigtigt ikke kun at skue livet fra eget, måske snævre, perspektiv. Mange i forældregenerationen føler et stort behov for hjælp, de mangler basal viden om børns almindelige udvikling og har svært ved at affinde sig med, at livet med børn kræver hårdt arbejde. De har en tendens til at fralægge sig ansvaret og plante skyld hos andre - for eksempel hos bedsteforældrene, som de mener burde hjælpe mere.

Rådet er entydigt: Afklar forventningerne. Både bedsteforældre og forældre bør i tydelige vendinger melde ud over en hyggelig kop kaffe, hvad de håber på, når det gælder bedsteforældre-forældre og børne-relationen. Ellers kan det ende i stille skuffelser, vrede og konflikter, hvor det ellers kan bringe en glæde og udvikling for alle parter, der er en livets gave.

Forfatterne siger: 'Selvom det kan være svært at snakke om, må det være muligt i et samfund, hvor vi er så gode til at sætte ord på følelser og tanker. Det gælder om at have klare spilleregler. Også for barnets skyld.'

Bogen er spækket med gode, tankevækkende citater fra samtaler med bedsteforældre og forældre og med klare og meget kontante råd i de mange situationer, hvor der kan opstå problemer.

Denne anmelder vil - som glad og lykkelig bedsteforælder - understrege forfatternes råd, at når man har læst om det, er det afgørende, at man også kan tale om det - og en personlig observation: Et bedsteforældrepar behøver ikke nødvendigvis at opføre sig ens i forholdet til børnebørnene. Så længe, der er enighed om de grundlæggende forhold vil det kun være godt for børnebørnene at opleve forskellige personligheder - de er som regel alligevel så skarpt observerende, at de er opmærksomme på, at mennesker er forskellige og at det er godt og givende.

'Man knytter sig anderledes til bonusfamiliens medlemmer, end man gør til sin biologiske familie. Tilløbet er langsommere, man ser hinanden an, prøver sig frem og finder skridt for skridt en samværsform, der er positiv, og da jeg endelig accepterede det, skabte det ro i mit hjerte. Jeg skulle ikke 'spille farmor'. Jeg skulle være en hjertelig, varm kvinde, der rakt hånden frem til bonusbarnebarn og tilbød det venskab - være en voksen, der bød det velkommen i vores nye storfamilie. Hvad hun vil kalde mig fremover, ved jeg ikke endnu. Men indtil nu hedder jeg Elly og er hendes stedfars mor'.

Supplerende links og litteratur
Artikel i Kristeligt Dagblad

Lene Halmø Terkelsen: ' Børnebørnene er blevet en fast aftale i vores liv', interview med Lone Dybkjær, Kristeligt Dagblad, 26.09.2009.

Af Annette Christoffersen, Espergærde bibliotek. 01.07.2007:
Omtale af en række bøger om bedsteforældre og børnebørn

Eva Bendix (red.); 'Tillykke med barnebarnet'; Politikens Forlag, København 2005.
ISBN 978-87-567-7342-3 .
Bl.a. Klaus Rifbjerg, Peter Mygind, Hanne Marie Svendsen og Ib Spang Olsen skriver om at blive bedsteforældre. Desuden temaartikler om forskellige emner, f.eks: Svigermødre - Kære farmor, styr dig! Trofæbørn - mit barnebarn styrer det hele.

Christina Hauberg Rasmussen: 'Til mit barnebarn'; Gyldendal, København 2004.
ISBN 978-87-02-02181-3.
Fortæl om dengang, du var barn. Denne personlige bog indeholder en række spørgsmål og linjerede felter til svar, så man kan give sin helt egen livshistorie videre til sit barnebarn

Ulla Brita Gregersen (red.): 'Det bedste ved at have en bedste'; Holkenfeldt 3, Kgs. Lyngby 2001.
ISBN 978-87-910-1420-8.
Tekster, digte og breve af børn fra 2.-10. klasse om begrebet bedsteforældre - og om sorgen ved at miste dem.
Findes også som lydbog fra AV Forlaget Den Grimme Ælling. Indlæser Alice Broksø. Spilletid 125 min.
Faustnr. 2 168 674 3.

Liv Ullmann (red.): 'Brev til mit barnebarn'; Aschehoug, København 1997.
En række kendte mennesker fra hele verden har skrevet et brev til deres børnebørn om den verden, de er blevet født ind i. Bogen er udgivet til fordel for organisationen "Women's Commission for Refugee Women and Children."
ISBN-13 978-87-11-11140-6.

Erik Pouplier: 'Bedsteforældre længe leve - det er de nødt til'; Centrum, Århus 1995,
ISBN 87-583-0870-9.

Om initiativet 'De nye bedsteforældre'