Undersøgelse:
Ventetid hos PPR hæmmer læreres arbejde med højt elevfravær

Det er ikke altid let for lærerne at hjælpe elever med bekymrende fravær. Faktisk svarer 49 pct. af lærerne i en ny undersøgelse, at de i mindre grad eller slet ikke har mulighed for at yde tiltrækkelig støtte og hjælp til elever, der har bekymrende højt skolefravær. Det skriver Skolemonitor.

Undersøgelsen "Håndtering af bekymrende fravær i folkeskolen", som udkommer i dag, fredag, er lavet af Børns Vilkår i samarbejde med Egmont Fonden og undersøger arbejdet med elevfravær fra klasselærernes perspektiv. 

Et element, der fremhæves som en udfordring for lærernes arbejde med elevfravær, er samarbejdet med kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, PPR.

For langt fra underretning til handling

77 pct. af klasselærerne svarer, at de i høj eller nogen grad oplever lange ventetider på ekstern faglig bistand. Og her det særligt PPR og socialrådgivere i kommunen, der fremhæves.

Og over halvdelen af lærerne, 56 pct., svarer, at den lange ventetid hos aktører som PPR, psykiatrien og socialforvaltningen, er en udfordring for, at de kan håndtere bekymrende fravær.

- Når det bliver alvorligt, og vi har udtømt vores muligheder i samarbejdet med forældrene, oplever vi stor afstand til PPR og kommune. Fra en underretning til vi oplever, at socialforvaltning handler eller vender tilbage, går der alt for lang tid, lyder det eksempelvis fra en klasselærer i undersøgelsen.

I skoleåret 2019/2020 havde 11,7 pct. af de danske folkeskoleelever et fravær på over ti pct. I undersøgelsen er et "bekymrende fravær" dog defineret som fravær, som skolen vurderer giver anledning til bekymring for elevens trivsel og kalder på handling.

Ifølge Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, peger undersøgelsen overordnet på, at "lærerne har brug for hjælp". Både fra ledelsen og eksterne parter i kommuner og regioner. Men den hjælp er ikke altid til stede, når lærerne - og ikke mindst eleverne - har brug for den.

- Tiden fremhæves som en vigtig faktor. Hvis man henviser til PPR eller psykiatrien, hvilket lærerne kun har adgang til gennem PPR, så går der ofte mange måneder, halve år eller mere, før der sker noget. Og et halvt år er utroligt lang tid, når der er tale om en elev med højt fravær, siger Rasmus Kjeldahl.

Han opfordrer til, at både skoler og kommuner sætter ind ved at lave tydeligere retningslinjer for, hvordan man håndterer skolefravær.

Tid er afgørende

I Danmarks Lærerforening understreger formand for uddannelsesudvalget Regitze Flannov også, at tid er en vigtig faktor, når det kommer til bekymrende elevfravær.

- Når det handler om fravær, så er det først og fremmest vigtigt at gribe tidligt ind. Både at identificere problemet tidligt og have redskaber til at gribe ind i tide, inden problematikken vokser sig uoverstigeligt stort, siger hun.

Og netop derfor er det ifølge Regitze Flannov meget bekymrende, at så mange lærere oplever lang ventetid til de specialister i kommunen, som lærerne søger hjælp hos.

- Det er vigtigt at have et PPR, som står til rådighed i forhold til at rådgive tæt på undervisningen. Det er det, lærerne efterlyser. Hvis PPR kommer for langt væk fra undervisningen, bliver de svære at have et tæt samarbejde med. Det kan både være på grund af lange ventetider, eller hvis PPR er organiseret på en måde, så de er langt fra skolernes praksis, siger hun.

Det er ikke kun samarbejdet med eksterne parter, som spænder ben for arbejdet med bekymrende fravær. Der er også mange forhold internt på skolerne, som udfordrer.

Det er en udbredt oplevelse blandt klasselærerne i undersøgelsen (64 pct.), at der ikke er nok tid til at tage hånd om den enkelte elevs trivsel, ligesom at 54 pct. oplever, at der er for få økonomiske ressourcer på den enkelte skole til at støtte elever med bekymrende fravær tilstrækkeligt.

ibs