Venstres chef-spindoktor skifter til bureau

KORT NYT5. FEB 2020 15.18

Venstres chef-spindoktor Andreas Thyrring med den formelle titel chef for Center for Kommunikation og Politik stopper hos Venstre for at blive seniorrådgiver og medlem af ledelsen hos public affairs- og kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting.

Forud for sit seneste V-job var han politisk konsulent for partiet, særlig rådgiver for energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), og var senest som chef en del af Venstres ledelse og politisk og strategisk rådgivere for V-formændene Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen.

Sidstnævnte giver ham rosende ord og gode ønsker med på vejen. Venstre har konstitueret pressechef Søren Olufsen som leder af partiets Center for Kommunikation og Politik.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev