dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Lars Thomsen, nu løsgænger.
Glostrup Kommune

Venstre i Glostrup smider byrådsmedlem ud af partiet

Borgmesterpartiet reduceret fra syv til seks mandater
6. JUN 2018 13.27

GLOSTRUP: Byrådsmedlem Lars Thomsen er blevet ekskluderet af Vestres byrådsgruppe og står til også at blive ekskluderet fra partiet, skriver Folkebladet. Han fortsætter som løsgænger men arbejder på at starte en borgerliste.

Det var et særstandpunkt i et byuudviklingsprojekt, der fik vejene til at skilles i den indtil for et par uger siden syv mandater store byrådsgruppe. Alle seks øvrige stemte på et møde for eksklusionen.

Borgmester John Engelhardt (V) henviser overfor Folkebladet til et adfærdskodeks, som alle valgte skrev under på efter KV17, der blandt andet angiver retningslinjer for 'hvordan vi diskuterer tingene internt og at vi stemmer sammen i de fleste sager', siger han til bladet. Lars Thomsen siger lige ud af posen, at han mener at det nævnte byudviklingsprojekt er forceret 'handler om, at John Engelhardt gerne vil have et monument'.

Ifølge Lars Thomsen er han tidligere blevet truet med eksklusion, og derfor er han ikke helt uforberedt på situationen. Hans Plan B er nu at starte en borgerliste der skal hedde Bylisten, siger han til Folkebladet.

Lars Thomsen blev første gang valgt til byrådet ved KV13 og genvalgt ved KV17 med næstflest V-stemmer efter borgmesteren. Han er formand for social-, sundheds- og seniorudvalget, men erkender risikoen for at Venstre vil indsætte en anden udvalgsformand.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/venstre-i-glostrup-smider-byrdsmedlem-ud-af-partiet

GDPR