ASSENS: Den meget omtalte mulighed for en borgmesterpost til Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) i Assens får ikke medvind af mandatfordelingen, hvor partiet gik tilbage fra 4 til 3 pladser.
Partiet bliver holdt helt uden for indflydelse. Det siger borgmester Søren Steen Andersen (V), der natten til onsdag præsenterer en konstitueringsaftale.
Den er åben for alle, undtagen DF, siger borgmesteren til TV2.
- Vi har sagt, at vi gerne vil lave en bred konstituering, der ikke baserer sig på yderfløjene, siger han.
Borgmester Søren Steen Andersen (V), der efter KV13 overtog posten fra Finn Brunse (S) ser umiddelbart ud til at kunne fortsætte på posten med to-mandaters-fremgangen.
Socialdemokraterne med den nye spids i skikkelse af Charlotte Vincentz har mistet to mandater og står svækket i spillet om borgmesterposten.
SF går fra en til to pladser, mens de tre enmandspartier, De Radikale, Enhedslisten og De Konservative bevarer deres position.
V 13 (11), S 8 (10), DF 3 (4), SF 2 (1), R 1 (1), EL 1 (1), K 1 (1).
LA og ALT opnåede ikke valg. Se KMD-valgtallene.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.