dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vejle vinder Byplanprisen 2001

Vejle har formuleret og gennemført en arkitekturpolitik, som har styrket og udviklet kvaliteten af planlægningen i kommunen
5. OKT 2001 9.56
Vejle Kommune blev torsdag tildelt Byplanprisen 2001 i overværelse af knap 700 kommunalpolitikere og planlæggere på Det Danske Byplanmøde. Det fandt sted i Hirtshals.

Prisen gives hvert år til en kommune, som har ydet en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer.

Juryen begrunder tildelingen af Byplanprisen til Vejle med, at .

Ved gennemførelsen af arkitekturpolitikken er der praktiseret en vellykket dialog med kommunens borgere, private bygherrer og andre aktører.

Arkitekturpolitikken har videre ført til, at en række traditionelle planredskaber er brugt på en mere målrettet og dialogegnet måde med det for øje at fremme den arkitektoniske kvalitet i kommunen.

Senest er der vedtaget en strategi- og handlingsplan for Vejle Midtby, hvor kommunen med tiltag til fremme af byøkologi, byparker og grønne forbindelser, frilægning af åløb og en trafikplan yder sin del til en fælles indsats for en bedre by.

Ved at introducere arkitekturpolitikken har Vejle Kommune åbnet en ny debatfront, som aktiverer diskussionen og opmærksomheden omkring byens fremtid.
Arkitekturpolitikken er således blevet løftestang for byplandiskussionen, som derved meget konkret gøres egnet til en bred diskussion med byens borgere og andre vigtige aktører.


Motivering
Vejle Kommune tildeles Byplanprisen 2001 for formulering og gennemførelse af en kommunal arkitekturpolitik.
Blandt de mange forslag til Byplanprisen har juryen lagt særlig vægt på, at en række gode og synlige resultater af den kommunale planlægning i Vejles tilfælde beror på, hvordan den offentlige debat er grebet an.

Dialog er en vigtig forudsætning for vellykket planlægning og for trivsel i kommunen. I Vejles tilfælde er den forgået som en åben dialog om byens fremtidige udseende med kommunens borgere, bygherrer og andre aktører.

Ved at tage udgangspunkt i arkitekturpolitikken har Vejle Kommune åbnet en ny debatfront, som aktiverer diskussionen og opmærksomheden omkring byens fremtid. Diskussionen af kommunens planlægning er derved gjort konkret og egnet til en bred diskussion.

Processen startede i 1997 og har i de fire år, den har varet, været medvirkende til at definere kommunens rolle som myndighed, som støttegiver og som bygherre.
Gennem arkitekturpolitikken er det lykkedes at styrke og udvikle planlægning og arkitektonisk kvalitet i kommunen.

Herudover definerer arkitekturpolitikken en række aktiviteter, både som planlægningsopgaver og som vejledninger i øvrigt, som skal udføres med henblik på at fremme den arkitektoniske kvalitet.

Arkitekturpolitikken har givet sig udtryk i en række planaktiviteter ud over det sædvanlige. Senest er der vedtaget en strategi- og handlingsplan for Vejle Midtby, hvor kommunen med tiltag til fremme af byøkologi, byparker og grønne forbindelser, frilægning af åløb og en trafikplan mv. yder sin del til en fælles indsats for en bedre by.

Private byggeprojekter skal diskuteres med udgangspunkt i arkitekturpolitikken og indgår som element i strategi- og handlingsplanen.

Arkitekturpolitikken har dannet grundlag for retningslinier/procedurer for ombygning af boligforeningers bygninger. Dette gælder både i Midtbyen og i forstadskvartererne.

Arkitekturpolitikken har været udgangspunkt for planlægning af nye boligområder i alle Vejles bydele. Udbygningen af Lille og Store Grundet nord for bymidten startede ganske vist før vedtagelsen af arkitekturpolitikken, men er fulgt op heraf.
Man kan stille forventninger til et nyt parcelhusområde i Skibet vest for byen, som planlægges med udgangspunkt i arkitekturpolitikken.

Herudover har kommunen udarbejdet flere overordnede temaplaner så som en perspektivplan for Vejle Ådal.
En række mere traditionelle vejledninger og planer - f.eks. vejledning om facader og skilte, lokalplan for smukkere indfaldsveje - er isoleret set måske ikke usædvanlige for en by af Vejles størrelse, men viser tilsammen den bredde, arkitekturpolitikken rummer.

Juryen bemærker sig, at arkitekturpolitikken også har sat sine spor i kommuneplanen. Juryen noterer dog en klar mangel der, hvor arkitekturpolitikken omsættes til mere konkrete og bindende rammer for planlægningen. Rammer, som netop skal sikre kontinuitet og robusthed i Vejles udformning fremover.

Nu blev Rom som bekendt ikke bygget på en dag. Vejle kommune igangsatte arkitekturpolitik initiativet for kun fire år siden. Juryen ser derfor med spænding og interesse frem til de mange nye initiativer, som allerede er vedtaget og ikke mindst til de fremtidige kommuneplanrevisioner, hvor vi forventer en betydelig fornyelse og innovativ - men også forpligtende - iderigdom demonstreret.

Byplanprisen er indstiftet i 1996 af Danske Arkitekters Landsforbund og Dansk Byplanlaboratorium. Prisen uddeles hvert år. Tidlige har Århus, Køge, Grenå, Esbjerg og Odense modtaget prisen.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vejle-vinder-byplanprisen-2001

GDPR