VEJLE: 80 procent af sæderne har været tomme til U21-landsholdets kampe, som siden 2021 har haft fast hjemmebane på Vejle Stadion. Alligevel ønsker Vejle Kommune at fortsætte samarbejdet og vil poste fire millioner kroner i det, de næste fire år. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Kultur- og idrætsudvalget i Vejle Kommune har nemlig sagt ja til at fortsætte samarbejdet med Dansk Bold-Union (DBU). Nu mangler blot en sidste godkendelse, inden det er officielt, at Vejle Stadion skal huse op mod 15 landskampe frem til 2028. Vejle Kommune mener trods de mange tomme sæder, at landskampene tiltrækker mange tilskuere, da lokalavisens journalist spørger, om det nu er pengene værd at fortsætte samarbejdet:
- Ja, det mener jeg helt klart, det er. Vi får ikke pengene direkte tilbage, men det her handler ikke kun om en fodboldkamp. Vi kan se, at kampene tiltrækker mange unge tilskuere, og vi arbejder aktivt med at gøre oplevelsen større end bare 90 minutters fodbold. Så det er en investering i vores unge og i at skabe events i byen, siger viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen (K).
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.