dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vejle snød Lejernes LO

Statsforvaltningen har afgjort, at kommunen burde have spurgt LLO, før man nedsatte nyt huslejenævn
KORT NYT
11. OKT 2011 13.38

VEJLE: Kommunen skulle have spurgt Lejernes LO, om organisationen ønskede et sæde i Huslejenævnet, der afgør stridigheder mellem lejere og udlejere. Men kommunen har ikke spurgt. Og derfor har Lejernes LO ikke plads i det tre mand store nævn. Det har Statsforvaltningen Syddanmark nu afgjort var forkert, fortæller Lokalavisen Budstikken Vejle.

- Vi er blevet snydt for en plads i nævnet. I princippet burde alle nævnssager gå om. I hvert fald de sager, hvor lejerne har tabt, siger James Arbøl, lokalformand for Lejernes LO's afdeling i Horsens, som også dækker blandt andet Hedensted, Billund og Vejle kommuner.

Han er glad for, at Statsforvaltningen giver Lejernes LO ret, men er frustreret over, at sagen har taget over halvandet år. Og over, at afgørelsen ingen konsekvenser får.

Vejle Kommunes juridiske chef, Steen Jørgensen, undrer sig over Statsforvaltningens afgørelse.

- Statsforvaltningen mener, at vi skulle have kontaktet alle lejerorganisationer, som på et tidspunkt har indbragt sager for Vejles huslejenævn. Det undrer os; mange lejerforeninger fra det ganske land har indbragt sager her i Vejle. Blandt andet har både en forening på Lolland og foreninger i København indbragt sager her hos os. Skulle vi virkelig have spurgt en forening på Lolland, om de repræsenterede Vejle? Det ville være mere logisk, at de foreninger, der ønsker en plads i nævnet, meldte sig på banen, siger han til  Budstikken Vejle.

Steen Jørgensen tilføjer, at Lejernes LO kan regne med at komme med, når Huslejenævnets sammensætning fornyes i forbindelse med næste kommunalvalg.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vejle-snoed-lejernes-lo

GDPR