VEJLE: Vejle Kommune kom ud af 2011 med et overskud på knap 100 mio. kr. på den del, der er finansieret af skatteborgerne. Dermed ramte budgettet for året stort set plet. Borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) betegner regnskabet som fint og et resultat af stram, økonomisk planlægning og vilje til at overholde budgetterne helt ud i kommunens yderste led, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Resultatet afspejler samtidig de nedskæringer, som kommunen har gennemført de seneste år. Serviceniveauet er sænket, og der er skåret på administrationen. Når udgifterne til service og renter er trukket fra skat og andre indtægter, lyder resultatet på knap 159 mio. kr. – det overskud, kommunen kan bruge på anlæg.
Ifølge økonomidirektør Peter Karm skal kommunen de kommende år op på ca. det dobbelte i overskud for at få råd til de planlagte anlæg – plus afbetaling på gæld.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.