
- Nu har jeg simpelthen mistet tålmodigheden med dem, og tingene er krystalklare: Vi mener, vi har en rigtig god sag mod firmaerne, siger Steen Jørgensen, leder af Juridisk Afdeling i Vejle Kommune.
Betalingsfrist på ti dage
De tre firmaer er IT Support A/S i København, Dansk Tele Support A/S i København og Lokalforlaget ApS i Odense. De to førstnævnte firmaer har i øvrigt samme adresse og samme administrerende direktør - en Lasse Schou.
Vejle Kommune kræver, at firmaerne inden ti dage tilbagebetaler henholdsvis 112.487 kr., 138.595 kr. og 166.250 kr. ? tilsammen lidt over 400.000 kr.
Sker det ikke, stævner Vejle Kommune de tre firmaer; dvs. indbringer sagerne for retten.
- Der er klart tale om betalingsvægring fra de pågældende firmaer, og de har opkrævet penge fra vores institution med urette. Derfor er vi nødt til at gå i kødet på dem, siger Steen Jørgensen.
Truet til ordrebekræftelse
Hans liste over kommens gode argumenter, hvorfor kommunen ikke er forpligtet til at betale, ser sådan ud:
- For det første har den medarbejder, som firmaerne angiver at have indgået aftale om annoncering med, ikke haft fuldmagt til at indgå aftalerne. For det andet oplyser medarbejderen at være blevet truet til at bekræfte firmaernes ordrebekræftelser, og derfor er der også af denne årsag ikke nogen gyldige aftaler. For det tredje er firmaernes leverede ydelser uden nogen som helst form for værdi for institutionen og Vejle Kommune, og det burde firmaerne naturligvis være klar over. For det fjerde er der under alle omstændigheder et helt himmelråbende misforhold mellem firmaernes krav og værdien af deres ydelser.
Når sagerne mod de tre firmaer er afsluttet, vil Vejle Kommune anlægge sag mod andre firmaer.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.