Et dataudtræk fra Dansk Byggeri og Energistyrelsen viser, at syv ud af ti kommunale bygninger er mærket med et dårligt energimærke. De dårligt isolerede bygninger har et energimærke mellem D og G. I sidste ende betyder det, at kommunerne skal bruge flere penge på at holde deres bygninger varme, mens de fyrer for gråspurvene.
Hos Dansk Byggeri vækker det bekymring, at 16.103 kommunale bygninger landet over er dårligt isoleret.
- Det er nødvendigt at komme op i gear med at energirenovere de kommunale bygninger, hvis vi skal nå de overordnede klimamål, som der jo er bred opbakning til, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen til Jyllands-Posten.
Dansk Byggeri mener, at kommunerne skal mødes med et krav om at udarbejde en plan for forbedringer af den energimæssige standard.
Boligminister Kaare Dybvad (S) undrer sig ligeledes over, at kommunerne ikke har prioriteret energiforbedringer højere. Ministeren er dog ikke umiddelbart indstillet på at indføre nationale krav for at fremme processen.
- Det må antages, at kommunerne ved, hvor de største energibesparelser kan hentes. Så det burde ikke være nødvendigt at stille krav om at indløse disse gevinster, siger Kaare Dybvad til Jyllands-Posten.
Dyrt at være fattig
Særligt på Fyn, Nordsjælland og i hovedstadsområdet bliver der fyret for gråspurvene. Her er 76-77 pct. af alle bygninger energimærket med D eller værre. En del af problemet er kortsigtet økonomi, lyder det fra Kerteminde Kommune, hvor 77 pct. af bygningerne må nøjes med et dårligt energimærke.
- Det er svært for os politikere at skulle finde penge til noget, hvor man ikke umiddelbart kan se de synlige resultater. Hvis man for eksempel trækker penge væk fra pædagoger eller skolelærere, så mærker man det derude på velfærden. Omvendt ser man ikke umiddelbart effekten, når man putter penge i en bygning, siger formand for Miljø-, Natur- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune Jesper Hempler (SF) til TV2 Fyn.
Omvendt har Svendborg Kommune ifølge TV2 Fyn investeret 72 mio. kr. i energiforbedringer frem til 2020, og regner med at spare 4,2 mio. kr. på el, vand og varme om året. I dag sparer Svendborg Kommune 3,5 mio. kr. om året som følge af energiforbedringerne. Men det kan være svært at finde pengene til at investere eller turde at låne til fremtidens besparelser.
- Det er dyrt at være fattig, og derfor kommer man ind i en tænkning, hvor man overhovedet ikke tør optage nye lån af frygt for at lånebyrden bliver for stor, og at det på en eller anden måde kan komme til at gå ud over kommunens drift, siger Jesper Hempler til TV2 Fyn.
Struer Kommune er bedst til at isolere bygninger. Her scorer 69 pct. af de kommunale bygninger energimærke A-C, og generelt set er det Midt- og Vestjylland, som har færrest dårligt isolerede bygninger, viser Dansk Byggeris opgørelse. I Midt- og Vestjylland er det kun 55 pct. af bygningerne, som scorer energimærke D-G.
Se hele oversigten for kommunernes energimærkning her.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
