VARDE: Borgmesterpartiet Venstre har suppleret sit absolutte flertal med Dansk Folkeparti og De Konservative bag et 2018-budget efter samme retningslinjer som 2017-budgettet. Mest markante forskel er, at sidste år var de resterende partier Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten også med.
Trods den manglende enstemmighed i år er de overordnede principper de samme som sidste år: Uændret skat, et anlægsbudget på mindst 80 mio. kr. og en kassebeholdning på ikke under 125 mio. kr.
Ambitionen på anlægsområdet bliver overgået i budgetåret og det første overslagsår, der begge tegner sig for ca. 100 mio. kr., og yderligere kommer byggerier som følge af ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet oveni med 20 mio. kr. i budgetåret og henholdsvis 20 mio. kr., 70 mio. kr. og 60 mio. kr. i overslagsårene. Det indgår i aftalen, at kassebeholdningen kan få lov at skrumpe til 100 mio. kr. mens byggerierne finder sted.
Budgetaftalepartierne bemærker i den forbindelse, at arbejdet med budgettet 'har været kompliceret af, at kommunen mister et tilskud hvert eneste år på 30 mio. kr., fordi indbyggertallet er stigende'. Det er gået ud over 'det råderum, som man kunne ønske sig for at tilgodese de ønsker, der har været for en fortsat udvikling af kommunens service', hedder det i aftaleteksten.
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.