
FREDENSBORG: Venstre og DF i Fredensborg vil nu stille forslag i byrådet om at indføre regler om 'dansk madkultur' som dem, et snævert flertal bestående at de samme to partier netop har indført i Randers. I forvejen har der i Fredensborg siden juni 2014 været en vedtagelse om at 'fremmed madkultur skal opfattes som et supplement til - ikke erstatning for - dansk madkultur'.
Baggrunden er en institution, hvor en annonceret ret med stegt flæsk med persillesovs blev erstattet med kalkunbacon. Forslagsstilleren Flemming Rømer (DF) vil derfor have formuleringen ændret til, at 'de kommunale institutioner, der tilbyder madordninger, sikrer, at dansk madkultur er en central del af tilbuddet samtidig med, at der gives mulighed for at efterkomme brugernes ønsker'.
Byrådsmedlem Ergin Øzer (S) kalder det ren symbolpolitik og synes ifølge Ekstra Bladet ikke, at 'vi som politikere skal blande os i, hvad der bliver serveret i de enkelte institutioner'. Byrådsmedlem Kristian Heegaard (R) kalder det 'detailstyring af petitesser'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.