SORØ: Præcis på etårsdagen for KV21 meldte Venstres gruppeformand i Sorø Kommunalbestyrelse, Kasper Nygaard, sig i onsdags ud af partiet for at blive løsgænger. Farvellet kommer efter længere tids indre uro i gruppen, der nu er reduceret til to personer, skriver sn.dk.
Kasper Nygaard blev valgt første gang ved KV21 efter uden held at have forsøgt sig ved KV17. Under konstitueringsforhandlingerne efter KV21 var han en overgang nævnt (af Socialdemokratiet) som mulig borgmester, men kun for at forhindre at borgmesterposten forblev hos Gert Jørgensen (K), som S ellers havde skabt flertal imod - indtil en DF'er skiftede parti til K og forpurrede S' plan.
Ny gruppeformand i den reducerede V-gruppe bliver Jakob Spliid, også nyvalgt ved KV21.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.