
SJÆLLAND: På det konstituerende møde i går har Kommunekontaktråd (KKR) Sjælland valgt en formand og næstformand for perioden 2014-2018.
KKR Sjælland består af de 17 borgmestre og yderligere 17 repræsentative medlemmer fra kommunalbestyrelserne i region Sjælland. KKR Sjælland har til formål, at fremme de fælleskommunale interesser for de 17 kommunalbestyrelser i regionale spørgsmål, både i forhold til region og folketing.
Valget skete i enighed på tværs af partigrupperne.
- Jeg ser frem til det kommende arbejde i KKR Sjælland og jeg er glad for den brede opbakning til valget. Den ligger i god forlængelse af det gode samarbejde, der har bidraget til de mange gode resultater i den seneste periode og det er det vi skal bygge videre på, så vi kan finde flere gode løsninger på de meget spændende udfordringer vi står over for i den kommende periode, siger den nyvalgte Niels Hörup.
- Kommunerne på Sjælland har en stor udfordring med at skabe vækst og arbejdspladser ligesom sundhedsområdet fylder mere og mere i kommunerne. Vi skal i den kommende periode blive endnu bedre til at få inddraget kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de 17 kommuner, så løsningerne kan virke lokalt, udtaler Knud Erik Hansen.
I den forløbne periode var Vordingborg-borgmester Henrik Holmer (S) formand, mens Hörup var næstformand.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.