
VARDE: Tirsdagens voldsomme uvejr har ødelagt størstedelen af kunstudstillingen "Wadden Tide" ved Danmarks vestligste punkt Blåvandshuk Strand.
Varde Kommune, som kalder uvejret en stormflod, er i gang med oprydningsarbejdet på stranden. De ni værker i udstillingen er lavet til at kunne modstå storm og hårdt vejr, men kun et enkelt værk står tilbage efter oversvømmelserne, skriver kommune i en pressemeddelelse.
- Det er ikke tilfældigt, at vi planlægger udstillingen til at slutte omkring første oktober, for der ved vi, at risikoen for de her alvorlige efterårsstorme stiger, siger Chef for Kultur og Fritid i Varde Kommune Karsten Rimmer til Ritzau.
I år klarede værkerne sig dog ikke helt til oktober. Ingen personer er kommet til skade, men udstillingen står ikke til at redde, og kommunen arbejder nu på at føre dele af udstillingen videre i et andet format.
For eksempel vil de planlagte artist talks, som skulle have været holdt ved værkerne, blive optaget som podcasts i stedet, siger Karsten Rimmer.
- Der er mange gode billeder af værkerne, som er taget i fuld sol og med blå himmel. På en måde vil vi prøve at skabe en digital udgivelse af udstillingen, så folk kan opleve, hvordan det kunne have været, hvis de selv havde nået at besøge dem, siger han.
Udstillingen ”First There Is A Mountain” udforsker sand som et materiale og en ressource, der kontinuerligt ændrer landskabet på Danmarks vestligst punkt. Det ene værk, der står intakt tilbage på stranden, er Spacegirls'. De har bidraget med en arkitektonisk skulptur af sand og muslingeskaller.
De deltagende kunstnere er Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Kåre Frang, Kasper Hesselbjerg, Kirstine Roepstorff, Molly Haslund, Rasmus Myrup, Rikke Luther, Spacegirls og Tue Greenfort.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.