Uværdigt, når kommuner kriges i sociale sager

Af Thomas Krogh

Konflikterne, der er så dybe, at løsninger ikke kan findes via samtaler mellem kommunale embedsfolk på begge sider af skrivebordet, handler typisk om at undgå regninger for hjælp til udsatte børn eller mennesker med handicap.

I 2008 behandlede de Sociale Nævn 2321 sager om konflikter mellem kommuner. I 2011 er det over 500 sager, der efter ofte langvarige kommunale skriverier ender med at fylde i det i forvejen hårdt trængte ankesystem.

Jeg synes, det er uværdigt, at offentlige myndigheder kriges på den måde. Imens der kriges, lever de mennesker, det i bund og grund handler om, i usikkerhed og ofte uden at få den hjælp de har ret til, fordi ingen kommune vil betale for hjælpen.

Baggrunden for det stigende antal konflikter er dog let at forstå. Lovgivningen er blevet ændret, så sagsbehandlere nu træffer beslutninger for næsten ukendte borgere, der bor 100 eller 200 km. væk. Desuden er det beløb, en enkelt borger kan koste en enkelt kommune, vokset voldsomt siden kommunalreformen.

Det er vanvid at bruge så mange af de sparsomme offentlige ressourcer på krige mellem konflikter mellem myndigheder. Hver gang én sag bliver behandlet i ankesystemet, er der massevis af sager, som kommunerne er lykkedes med selv at løse efter at have brugt mange kræfter på det.

Derfor er det både af hensyn til de berørte borgere og de kommunale kasser, at der er behov for regelændringer. I øjeblikket bliver det kun værre og værre. Det viser tallene desværre alt for tydeligt.

Byrådsmedlem i Brønderslev, kommunal repræsentant i Det Sociale Nævn og medlem af KL's social- og sundhedsudvalg, Thomas Krogh (SF)

--BILLEDE2--