JAMMERBUGT: En tidligere sundhedschef i Jammerbugt følte sig uretfærdigt behandlet, da kommunen fyrede ham i 2009. Derfor ankede han sagen - og han vandt, skriver Nordyske.
Da Kai Møller blev fyret af ledelsen i Jammerbugt Kommune i marts 2009, havde de fleste af socialforvaltningens medarbejdere skrevet under på en støtteerklæring til ham, men lige meget hjalp det.
Han blev afskediget 'efter en samlet vurdering af varetagelsen af lederjobbet', som det hed, men nu har han fået Afskedigelsesnævnets ord for, at fyringen var usaglig, og at han skal have en erstatning på fire måneders løn, 200.000 kr., af Jammerbugt Kommune.
Han vurderer selv, at han blev fyret på grund af dårlig kemi med socialdirektør Jane Hvas, og er i dag afdelingsleder i Vesthimmerlands Kommune.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.