- Vi har et kæmpe arbejde med en del af den gruppe, der starter på grundforløbet. De kræver mange gode støtteforanstaltninger. Det kan være mentorordninger, læsevejlederstøtte eller en ekstra lærer i klassen til at støtte op om personlige og faglige forhold, lyder kritikken fra direktøren for SOSU Nord, Lars Jakobsen, der dækker sosu-skolerne i Himmerland, Vendsyssel og Jammerbugten.
Fagforbundet FOA, der organiserer sosu-assistenter og -hjælpere, er enig i kritikken.
- Vi ved, at nogen er blevet presset til at starte på social- og sundhedsuddannelsen med en trussel om, at hvis ikke du tager en uddannelse, så tager vi kontanthjælpen eller bistanden fra dig, siger Karen Stæhr, sektorleder for social- og sundhedssektoren til avisen.dk.
I 2006 pålagde den daværene VK-regering kommunerne at sende alle unge under 25 år i uddannelse - ellers tager kommunen deres bistand eller kontanthjælp. Dertil kommer, at sosu-uddannelsens grundforløb tager alle ansøgere ind uanset kvalifikationer.
lcl