AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Unge enlige mødre får jobpræmie

De enlige forsørgere har en langt højere ledighed end gennemsnittet. Ny lov skal prøve at ændre på det ved at præmiere de, der får sig et job

Enlige forsørgere får en jobpræmie, hvis de er kommet i arbejde efter et år eller mere på en offentlig ydelse. Det har Folketinget netop vedtaget.

Unge, enlige mødre er hårdere ramt af arbejdsløshed end andre. Ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at arbejdsløsheden blandt enlige mødre er næsten 70 procent højere end den generelle ledighed.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, jobpræmien er tiltrængt:

- Det kan være risikabelt at være væk fra arbejdsmarkedet i længere tid. Man kan miste sine kompetencer, sin erfaring, og man kan også blive mere isoleret. Alt sammen noget, der kan gøre det endnu mere besværligt at komme i gang igen.

- Nu viser vores analyse sort på hvidt, at unge, enlige mødre har brug for hjælp, så det glæder mig, at hjælpen er på vej, siger beskæftigelsesministeren.

Jobpræmien til enlige forsørgere er et to-årigt forsøg, der omfatter enlige forsørgere, der har været ledige i et år, og som var enlige den 2. august 2010. De vil fra januar 2011 til og med december 2012 kunne få en jobpræmie på op til 600 kr. om måneden, hvis de kommer i job.

Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde tidligere på ugen en analyse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Analysen viser blandt andet, at ledigheden er højere for unge, enlige kvinder med børn end for unge, enlige kvinder uden børn.

Forskellen er størst blandt de helt unge kvinder, hvor godt 15 pct. af de enlige mødre mellem 18 og 24 år var arbejdsløse i 2008. Til sammenligning var under en procent af unge kvinder uden børn arbejdsløse.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/unge-enlige-moedre-faar-jobpraemie

GDPR