En underviser på en ungdomsskole er af Østre Landsret torsdag eftermiddag idømt seks måneders fængsel for at have haft sex med en 17-årig elev. Den nu 48-årige mand er fundet skyldig i at have haft sex med pigen, som han i et par måneder var betroet til undervisning.
Han var tiltalt for gennem cirka tre år at have haft sex flere gange ugentligt - og mindst 100 gange - med pigen, der var 17 år, da det begyndte. Underviseren og pigen havde også hård sex, hvor der blev brugt pisk. Ifølge manden var der tale om et frivilligt forhold. Der var også rejst tiltale for, at det var voldtægt, men det frifindes han for.
Han dømmes dog også for at have udnyttet sin aldersmæssige overlegenhed, ind til pigen blev 18 år. Her var det dog kun fire af rettens seks medlemmer, der fandt ham skyldig. Underviseren blev i april 2022 frifundet for alle anklagerne ved Retten i Næstved, men anklagemyndigheden ankede byrettens dom til landsretten. Manden skal betale 10.000 kroner i erstatning til pigen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.