DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Under 100 corona-indlagte for første gang siden september

437 er registreret smittet med corona det seneste døgn. Positivprocenten er nede på 0,27.
12. JUN 2021 14.27
TEMA: Corona

437 personer er bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut lørdag.

De nye smittetilfælde er fundet i 163.188 PCR-test, og dermed var det 0,27 pct. af prøverne, der påviste coronavirus. Det er den laveste andel siden 24. april, hvor positivprocenten ligeledes var 0,27.

Antallet af indlagte falder med 12 til 99 i lørdagens opgørelse. Dermed er der under 100 coronapatienter på landets hospitalsafdelinger for første gang siden slutningen af september.

Til sammenligning svingede antallet af indlagte mellem 800 og 1.000 i januar, da anden bølge toppede.

To nye dødsfald

Der er lørdag også færre coronapatienter, der er så syge, at de er indlagt på en intensivafdeling. Det er tilfældet for 20 personer, hvilket er tre færre end fredag.

14 intensivpatienter får hjælp af en respirator til at trække vejret, og det er et fald på to sammenlignet med døgnet forinden.

Der er registreret to nye dødsfald blandt coronasmittede. Dermed har 2.525 personer med covid-19 mistet livet i Danmark under pandemien.

Foruden de over 160.000 PCR-test er der foretaget 449.008 lyntest i Danmark det seneste døgn. Det fremgår ikke, hvor mange af de dem, der påviste smitte, da der er for stor usikkerhed forbundet med prøvesvaret fra en lyntest.

45,5 pct. har fået et stik

Det skrider fortsat fremad med vaccinationerne i Danmark. Det viser lørdagens opgørelse over den danske vaccinationstilslutning fra Statens Serum Institut (SSI).

Nu har 2.658.203 personer påbegyndt vaccination. Det svarer til 45,5 pct. af den danske befolkning. Samtidig er 1.475.437 nu færdigvaccinerede. Det svarer til 25,2 pct. af befolkningen.

Den største andel af færdigvaccinerede er at finde i Region Sjælland, hvor 26,5 pct. har fået det sidste stik, mens Midtjylland har den laveste andel med 24,6 pct.

Ritzau