ROSKILDE: En ulovlig mobilantennemast i Veddelev får lov at blive stående, selv om Naturklagenævnet har fastslået, at Roskilde Kommune var alt for hurtig til at give byggetilladelse, skriver Dagbladet Roskilde.
Veddelev Landsbylaug klagede til Naturklagenævnet over, at kommunen gav tilladelse til masten på trods af en meget stram lokalplan.
Kommunen havde vurderet, at der umiddelbart kunne gives tilladelse til masten. Men nu har Naturklagenævnet slået fast, at der skulle være lavet en helt ny lokalplan, hvis masten skulle være opført lovligt.
Men samtidig mener nævnet ikke, at det tjener noget formål at lave en lokalplan for en mast, der allerede er rejst, og det får kommunens byggetilladelse til at stå ved magt.
Veddelev Landsbylaug vil nu bringe sagen for retten.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.