Ugrundige bevillinger efter aktivlov

HOVEDSTADEN: Omkring 60 pct. af alle sager om økonomisk støtte efter aktivlovens § 81, som afgøres af kommunerne i Region Hovedstaden er mangelfulde.

Det betyder, at kommunerne reelt ikke har sikkerhed for, at den økonomiske støtte er berettiget eller nødvendig. Det viser en praksisundersøgelse som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Hovedstaden har gennemført i 2010.

Aktivloven handler om økonomisk hjælp til borgere, som på grund af omstændigheder udefra (ændringer i forholdene), ikke kan betale uforudsete udgifter.

Bestemmelsen kan benyttes til at yde hjælp, som ikke er løbende støtte til forsørgelse, i modsætning til fx kontanthjælp. Om der er tale om rimelige udgifter, og hvorvidt disse har kunnet forudses eller ej afhænger af en konkret vurdering.

To ud af tre sager er mangelfulde
I undersøgelsen har otte kommuner fra Region Hovedstaden deltaget med i alt 105 sager. I 42 af sagerne har nævnet vurderet, at sagerne er afgjort i overensstemmelse med regler og praksis. Det svarer til 40 procent.

I de resterende 63 undersøgte sager har nævnet omvendt vurderet, at sagerne ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis der havde været tale om en klagesag.

De er ofte oplysningsgrundlaget, som volder kommunerne problemer. I 50 af de 105 undersøgte sager var oplysningsgrundlaget utilstrækkeligt til at vurdere, om der var grundlag for at bevilge hjælp.

Det er særligt ansøgernes økonomiske forhold - især udgifter - der ikke er fyldestgørende belyst eller korrekt opgjort. I ca. 67 pct. af de sager, som nævnet har undersøgt i forbindelse med undersøgelsen, var udgiftssiden slet ikke oplyst.