

RANDERS: Formand for miljø- og teknikudvalget i Randers Nick Zimmermann (DF), der for tiden har orlov fra byrådet, er under skarp kritik fra sit eget udvalg.
Zimmermann har fået orlov fra byrådet til at kunne passe sit hverv som folketingsmedlem og er i mellemtiden afløst både som byrådsmedlem og udvalgsformand af Frank Nørgaard (DF).
I juni, mens Zimmermann stadig var formand, forsøgte han at få udsat et møde, fordi fire medlemmer angiveligt havde meldt afbud, fremgår det af byrådsdagsordenen til august-mødet.
I en sag, der blev udsat til næste møde, ønskede fem medlemmer, Bo Vestergaard (K), Anker Boje (S), Karen Lagoni (S), Christian Pedersen (S) og Frida Valbjørn (EL), at byrådet samlet skal udtrykke kritik af hans ageren, fordi han før juni-mødet prøvede at få det aflyst, fordi fire medlemmer angiveligt skulle have meldt afbud.
På forespørgsel oplyste forvaltningen, at kun næstformand Jens Peter Hansen (V) havde meldt afbud. Og Zimmermann selv havde ikke oplyst til de andre, at det var ham selv, der ville melde afbud - og han mødte således ikke op.
Manglende respekt
Ifølge sagsfremstillingen er et andet kritikpunkt Nick Zimmermanns udtalelser til JP Randers, hvor han citeres for at have sagt, at han antog, at et navngiven udvalgsmedlem ville melde afbud til udvalgsmødet pga. denne persons vægt.
"Denne ageren anser vi som en manglende respekt for demokratiet og byrådsarbejdet. Et angreb som vi må tage skarpt afstand fra", lyder det fra de fem.
Sagen om kritikken af Zimmermann blev udsat i byrådet, fordi Bo Vestergaard var syg. Han havde bedt borgmester Torben Hansen om udsættelse, fordi han meget gerne ville være med.
På samme møde var byrådsmedlem Mogens Nyholms (R) forslag om, at Zimmermann skal træde ud af byrådet i resten af perioden afvist, da sådan et ønske kun kan komme fra den folkevalgte selv. Nyholm ønskede dobbetmandat-politikeren helt ud for at opnå stabilitet i miljø- og teknikudvalget.
Zimmermann har tidligere udtalt, at " Sådan en periode får jeg efter sommerferien".
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.