Udvalgsformænd efterlyser hårdere straffe: Naturhærværk må ikke kunne betale sig

I både Kolding og Vejle har man på det sidste haft sager om naturhærværk; fredet natur, der af private bliver fældet, fjernet, gravet op eller udjævnet og kommunerne mangler redskaber til at gribe ind overfor naturhærværket.

- Sanktionsmulighederne, som de er i dag, er ikke afskrækkende nok. Naturhærværk kan ganske enkelt betale sig, siger Jørn Chemnitz (SF), formand for Natur-, Klima og Miljøudvalget i Kolding Kommune til DK Nyt. 

- Vi havde en træfældningssag, hvor man formentligt har kunnet sælge flis for 100.000 kr. Bøden for det er kun 5.000 kr. Det afskrækker jo ikke nogen, fortæller han. 

To sager fra Kolding har figureret i medierne på det seneste.

I den ene meget optalte sag, ødelagde et ægtepar EU-beskyttet natur, for at få bedre udsigt fra deres hus. I en anden sag, som er blevet beskrevet i JydskeVestkysten, drænede en lodsejer et stykke eng, som var beskyttet naturområde, for at undgå at vand fra marken skulle oversvømme naboens have og de tilstødende marker, som var ejet af lokale landmænd.

Jørn Chemnitz mener, at der i den ene sag nok er handlet i god tro, men der bare har været en manglende opmærksomhed på, at der var tale om beskyttet natur. Derfor peger han også på, at man i Kolding arbejder med informationskampagner, for at sikre, at lodsejere er klar over, at deres grund har fredet natur. For nyligt har de udsendt 200 breve til lodsejere i et område, hvor kommunen i mange tilfælde ejer søbredden. 

Ikke en undskyldning

Men manglende viden er ikke en undskyldning, hvis man spørger Jørn Chemnitz:

- Man skal tage det personlige ansvar på sig. Lodsejerne skal have opmærksomhed på, om det er lovligt inden de gør noget. Der findes både apps og hjemmesider, hvor man kan se, om der er sket en tilstandsændring på ens areal, som gør, at det er blevet beskyttet natur. 

Han sammenligner det med, at man ikke kan undskylde sig med, at man ikke så et vejskilt, man skal overholde færdselsreglerne alligevel. Han kommer også med en advarsel, for hvis reglerne forbliver, som de er nu, frygter han at nogle kommuner, ikke vil kunne løfte opgaven: 

- De her sager er rigtig ressourcekrævende - medarbejderne bruger lang tid på at finde den tilstrækkelige dokumentation. Alene dét kan afskrække nogle kommuner fra at løfte sådan nogle sager her. 

I Kolding bruger de ét årsværk, på at håndhæve reglerne selvom Kolding relativt set er en kommune med et småt areal. I kommuner med mere areal og færre borgere mener han, at det må være endnu svære at løfte opgaven.

Derfor forslår han, at omkostningerne for sagerne burde tilfalde lovovertræderen, samt at bødestraffen for naturhærværk bliver væsentligt højere. 

Vi ønsker ikke et angiversamfund

I Vejle er der også en aktuel sag, hvor 3.800 kvadratmeter skrænt ved Vejle Fjord er blevet gravet op og udlignet, og træerne på skrænten er fældet.

Kommunen sendte et strakspåbud om at stoppe arbejdet af to omgange - begge blev ignoreret - og sagen er givet videre til Kystdirektoratet, der håndhæver Naturbeskyttelsesloven. Loven siger, at man ikke må regulere terrænet 300 meter fra strandbredden, det skriver DR. 

Søren Peschardt (S), Formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget i Vejle, har svært ved at se, hvordan man kan forebygge den slags sager, som man har set i Kolding og Vejle. 

- Det er svært for os at opdage lovovertrædelserne i tide, og der er ingen af os, der ønsker os et angiversamfund, men det er tilladt som borger at undre sig over hvad der sker i et område. 

Ifølge Søren Peschardt kan man ikke "tilsyne sig ud af det her". Det har kommunen hverken økonomi eller mandskab til, og de ønsker sig ikke et overvågningssamfund. 

- Den eneste måde at undgå den her slags situationer på er, at ingen har opfattelsen af, at naturkriminalitet betaler sig, siger han. 

Han mener at straffen er for lav, gevinsten er for høj og procestiden er alt for lang. 

- Der er brug for nogle hårde, hurtige og konsekvente afklaringer på den her type sager, så der breder sig en forståelse i offentligheden af, at det her skal man lade være med, siger han og fortsætter: 

- Langt de fleste af de her tilfælde opstår i ond tro. Det er ikke på grund af uvidenhed, det er, fordi man kan opnå en gunstig situation, og så tager man chancen.  

To ministre på sagen

Sagen i Vejle har fået Miljøminister Magnus Heunicke til at reagere: 

- Det her er en meget omfattende ødelæggelse af uberørt natur, og derfor ser vi på det med meget stor alvor fra myndighedernes side, og det gør vi også fra regeringens side. Det skal ikke kunne betale sig at være fuldkommen ligeglad med regler, overhøre indskærpelser og påbud og at lave så omfattende skader på urørt natur, sagde Magnus Heunicke til DR i sidste uge, og fortsatte:

- Det skal ikke være sådan, at man kan spekulere i at lave bøder betyder, at man bare kan være ligeglad med vores miljølovgivning. Så jeg er nødt til at se grundigt på bødeniveauet.

Tilbage i januar udtalte Jeppe Bruus (S) til DR, at han er ved at forberede en lov, der skal gives flere muligheder for at pålægge gerningsmænd til naturhærværk at genetablere naturen.