dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Udvalgsfordeling skal gå om efter fire år med fejl på Bornholm

Bornholms Kommune skal mødes igen for at fordele posterne i udvalgene, fordi man har fordelt dem forkert i fire år. Det blev opdaget denne gang
29. NOV 2017 14.20

BORNHOLM: En vaks medarbejder i kommunen spurgte efter sidste uges kommunalvalg KL om, hvordan udvalgsposter skal fordeles, og det viste sig, at kommunen har gjort det forkert i fire år.

Det betyder, at hele fordelingen skal gå om på Bornholm. Da de partier, som er udenfor konstitueringsaftalen, i går mødtes med kommunaldirektør Peter Loft for at fordele de sidste ledige udvalgsposter, kunne kommunaldirektøren meddele dem, at fordelingen til de seks udvalg skal starte forfra.

Flertalsgruppen med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne havde i sidste uge fordelt posterne mellem sig, men det skal altså også laves om.

Fejlen består i, at man har rettet sig efter stemmetal og ikke mandattal, og det fik kommunens vakse medarbejder at vide af KL, da vedkommende spurgte til det.

- Åh Gud, det er indviklet at forklare. Det flytter lidt, men det er marginalt, hvad det har af effekt, siger Peter Loft med et grin, og forklarer:

- For at få det til at gå op, har vi måttet gøre to udvalg større med to mand. Det er selvfølgelig en træls brøler det her, men det flytter intet politisk. Det giver noget besvær at skulle gøre det hele om igen, men jeg regner med, at det hele er på plads i morgen.

Fakta
Udvalgene sammensættes efter 'd'Hondts metode', som anviser, hvordan de enkelte partier får udvalgsposter i forhold til deres stemmetal. I Bornholms Kommune er der blevet beregnet på baggrund af stemmetal, men det skulle i stedet have været efter mandattal.

Udvalgsstrukturen ændres til fire udvalg med syv medlemmer og to udvalg med fem medlemmer for at sikre, at flertalsgruppen har flertal i udvalgene. Indtil i dag har det været fire udvalg med fem medlemmer og to udvalg med syv medlemmer.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/udvalgsfordeling-skal-g-om-efter-fire-r-med-fejl-p-bornholm

GDPR