dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Mens Jan Johansen (i midten) ikke stiller op igen, er Trine Bramsen (til venstre) klar til valg - i Odense Vestkredsen.
Philip Davali, Ritzau Scanpix

Udskiftning i sigte blandt fynske S-parlamentarikere

To af fem nuværende MF'er fra S i Fyns Storkreds stopper i Folketinget. Flere fynske byrådspolitikere er på spring.
29. JUL 2022 11.51

Der er lagt op til debutanter i Folketinget i S-gruppen valgt i Fyns Storkreds. Her stopper to af de fem nuværende FT-medlemmer, Jan Johansen og Julie Skovsby. De tre andre nuværende Christiansborg-politikere er Dan Jørgensen, Trine Bramsen og Bjørn Brandenborg.

Jan Johansen, der tidligere havde siddet i byrådet i Munkebo, valgte i forbindelse med KV21 ikke at genopstile til Folketinget for at blive byrådspolitiker i Kerteminde. Det blev han - med 754 personlige stemmer - næstflest i S efter borgmester Kasper Ejsing Olesen. I december fik han dispensation fra partiets regler mod dobbeltmandat.

I Nyborgkredsen, der rummer Nyborg og Kerteminde kommuner, afløses Jan Johansen som kredsens kandidat af konsulent i Dansk El-Forbund Lasse Haugaard Pedersen, der tidligere har siddet i byrådet på Nordfyn. 

MF Julie Skovsby stopper i Assenskredsen efter fire perioder i Folketinget, og hun er her blevet afløst som FT-kandidat af byrådsmedlem i Assens Sara Emil Baaring, der ved KV21 fik næstflest S-stemmer - 627 - efter den nye S-spids Poul Erik Svendsen (S), der fik 1.025.

Socialdemokratiet i Odense Østkredsen valgte i 2020 Mads Madsen Henriksen som ny folketingskandidat. Han afløste tidligere MF og Nyborg-borgmester Erik Christensen, der trak sig som kandidat efter ikke at blive genvalgt ved FV19, hvor han blev første stedfortræder.

Odense Vestkredsen opstiller igen transportminister og minister for ligestiling Trine Bramsen, som ved FV19 fik det andet kredsmandat efter klima- og energiminister Dan Jørgensen, der fik det første - valgt i Middelfartkredsen, der udover Middelfart rummer Nordfyn. Han kom på den landsdækkende top-20 over flest personlige stemmer med sine 15.443 stemmer og blev nummer 18.

Odense Sydkredsen opstiller denne gang Thomas Skriver Jensen, der i sin valgkamp slår på at få "en faglært i Folketinget". Han afløser tidligere DSU-formand Alexander Grandt, der ved FV19 blev anden stedfortræder, men ikke stiller op igen.

MF Bjørn Brandenborg fik ved FV19 partiets fjerde kredsmandat, og han genopstiller i Svendborgkredsen, hvor han iøvrigt er flyttet fra Langeland til Svendborg - begge de to kommuner udgør valgkredsen.

I Faaborgkredsen stiller formanden for Opvækst- og Læringsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune Kim Aas Christensen op igen - han blev ved FV19 tredje stedfortræder. Ved KV21 fik han 449 personlige stemmer.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/udskiftning-i-sigte-blandt-fynske-s-parlamentarikere

GDPR