Af Emil Rasmus Nielsen, emil.nielsen@kommunen.dk
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har varslet justeringer af udligningsordningen, som omfordeler ressourcer mellem kommunerne ud fra beregninger om, hvorvidt den enkelte kommune har strukturelt overskud eller underskud. Mens flere kommuner ser de kommende ændringer som en kærkommen mulighed til at forbedre udligningen, advarer andre imod reform af ordningen.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, peger på et af områderne, hvor udligningsordningen i sin nuværende form fejler:
- Der er mange irreversible omkostninger, dvs. omkostninger som ikke forsvinder, selv om der bliver færre borgere. Kommunerne kan jo ikke pløje nogle hundrede meter asfaltvej op hvert år, fordi der bliver færre borgere, som betyder tilsvarende mindre bloktilskud til at drive kommunen.
Steen Dahlstrøm (S), borgmester i Middelfart, kommer med et andet eksempel på et problem med ordningen:
- Vi har også påpeget, at lavindkomstkriteriet giver uforståelige fordelingsmæssige resultater. Mod al sund fornuft gavner lavindkomstkriteriet fortrinsvist kommuner med høje udskrivningsgrundlag.
Kommunalt klynkeri
Karin Søjberg Holst (S), borgmester i Gladsaxe, kan ikke eklære sig enig i ønsket om større udligning mellem kommunerne:
- Som det er nu, har kommunerne kun svage incitamenter til at forbedre vilkårene for erhvervslivet og dermed vækst. Derfor er det vigtigt, at udligningssystemet ikke straffer de kommuner, der satser på erhvervslivet og bruger penge på det.
Rasmus Jarlov (K), medlem af Københavns Borgerrepræsentation, fremfører i forlængelse heraf en meget direkte kritik af de kommuner, der efterspørger mere omfordeling:
- Højsæsonen for kommunalt klynkeri går snart ind. Jeg forudser, at vi i de næste par måneder kommer til at se et hav af borgmestre i medierne med historier om, at lige netop deres kommune er skåret helt ind til benet og absolut intet selv kan gøre for at forbedre sin situation.
Er der brug for en reform af udligningsordningen? Deltag i debatten her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
