Myndighederne forventer at kunne hente mindst 8,5 mia. kr. hjem i udbytteskandalen, hvilket er en stigning på mindst 2,5 mia. kr. Til gengæld vil arbejdet med at få pengene give en ekstraregning på 1,9 mia. kr. til især udenlandske advokater.
Beløbene fremgår af et opjustet skøn, efter at Skattestyrelsen har fået medhold ved en appeldomstol i England, hvor en af sagerne kører. Skønnet er dog behæftet med "væsentlig usikkerhed", hedder det.
- Det er en omfattende opgave, der har udviklet sig i takt med, at Skattestyrelsen har fået mere indblik i sagerne. Regningen til særligt udenlandske advokater bliver større, end Kammeradvokaten tidligere har regnet med. Heldigvis forventer vi også at få flere penge hjem, siger skatteminister Jeppe Bruus (S) i en kommentar.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.