Store retssager og chauffører, som organiserer sig i fagforeninger er en torn i øjet på Uber, der er kommet i modvind i USA.
Endnu engang er transport-tjenesten Uber i strid modvind i USA. Her har to forskellige grupper af Uber-chauffører nu sagsøgt firmaet for store millionbeløb i et forsøg på at “sikre overtidsbetaling og drikkepenge, som blev indtjent, men stjålet af Uber”, som der står i det ene søgsmål. Det skriver Fagbladet 3F.
Retssagerne bliver såkaldte “class-action lawsuits”, hvilket betyder, at flere enkeltpersoner går sammen og samler deres krav mod et firma i ét stort søgsmål.
I begge søgsmål er det afgørende spørgsmål, som domstolen skal besvare, om Ubers chauffører kan anses for at være ansatte af Uber – eller om de skal ses som selvstændige, der blot har tilknytning til Uber. Chaufførerne hævder, at de er ansat af Uber – og dermed har ret til en række fordele som f.eks. overtidsbetaling, drikkepenge, dækning af omkostninger ved kørsel, mm.
Ikke første gang
Det er ikke mere end en måned siden, at to lignende retssager blev afgjort i staterne Californien og Massachusetts.
Her endte Uber med at indgå et forlig med 385.000 Uber-chauffører, der modtog mere end 100 millioner dollars i kompensation – eller hvad der svarer til næsten 650 millioner danske kroner.
Den ene retssag skal foregå i staten Florida, mens den anden skal foregå i byen Chicago i staten Illinois, men målet med de to nye retssager er i begge tilfælde at repræsentere Uber-chauffører i hele USA.
Der er altså tale om landsdækkende krav, som kan påvirke Ubers forretning i hele USA, hvis sagsøgerne får medhold.
Chaufførerne organiserer sig
Samtidigt har omkring 1000 af New Yorks 50.000 Uber-chauffører organiseret sig under navnet Alles i et forsøg på at få bedre løn og arbejdsforhold, skriver nyhedsbureauet AFP.
Juridisk set nægter Uber at anerkende sine chauffører som ansatte. Firmaet siger i stedet, at Uber-chauffører skal betegnes som selvstændige. Det betyder, at det er svært for chaufførerne at danne en fagforening.
Alles kan derfor heller ikke kræve bedre arbejdsforhold for sine ansatte, men håbet er, at gruppen kan fremstå som en stærk forhandler, og dermed blandt andet kan sikre chaufførerne en højere løn.
– Vi vil mindst have minimumløn. I dag får jeg måske fem eller seks dollar, hvis jeg kører en person fra et sted til et andet. Så kan man altså ikke leve i New York City, siger Armughan Asar, en af gruppens frontmænd, til nyhedsbureauet AFP.
‘Et opslidende antal timer’
Chaufførernes organisering kommer, efter at Uber i januar besluttede at sænke prisen for en tur med 15 procent i New York.
– Vi er her i dag for at gøre opmærksom på, at Uber-chauffører arbejder et opslidende antal timer for at tjene en løn, man ikke kan leve i for i New York City, siger en anden af organisationens frontmænd Kevin Lynch til AFP.
Det går generelt godt for Uber, der startede i San Francisco i 2011. Men traditionelle taxaselskaber og vognmænd verden over har beklaget sig over, at Uber gør indtog på deres marked.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
