dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tyvstart med valgplakater giver regninger for 37.750 kr.

KORT NYT
1. NOV 2017 13.19

AARHUS: Energikoncernen Eniig, der har driften af vejbelysningen og står for at tage ulovlige valgplakater ned for Aarhus Kommune, fjernede i alt 151 ulovligt opsatte plakater før det tilladte tidspunkt lørdag klokken 12, skriver Jyllands-Posten. Socialdemokratiet tegnede sig for 124.

Det fremgår, at en del af S-plakaterne ikke havde været hængt op, men var blevet lagt klar ved foden af lygtepælen ved bl.a. rådhuset. For en sikkerheds skyld var der sat strip rundt om plakatbundter, for at de ikke skulle blæse væk.

Peter Ryberg Neess, teamleder hos Center for Byens Anvendelse, oplyser, at de tøjrede plakat-bunker blev tolket som ulovlig opsætning og varsler en regning til Socialdemokratiet. Ifølge  Eniig vil partierne få tilsendt regninger på godt 250 kr. pr. fjernet ulovligt opsat plakat. Det giver minimum 37.750 alt i alt, deraf 31.000 kr. til S. Om det er den enkelte kandidat eller partiet, som skal betale, finder partiet ud af efter valget, lyder det fra lokalformand Morten Pless.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tyvstart-med-valgplakater-giver-regninger-for-37-750-kr

GDPR