

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner nu for ansøgninger til en pulje på ca. 58 mio. kr., der skal styrke turismen og den bæredygtige omstilling heraf.
En af målsætningerne er fx øget turismeomsætning - også uden for højsæsonen.
Puljen skal ses i forlængelse af, at regeringen i oktober offentliggjorde sin nye nationale turismestrategi "Veje til bæredygtig turismevækst", der har en ambition om at fremtidssikre det danske turismehverv.
Midlerne udmøntes derfor inden for rammerne af strategien med fokus på storbyturisme, kyst- og naturturisme og erhvervs- og mødeturisme. I alt er der afsat 57,6 mio. kr., hvoraf 46,1 mio. kr. alene kan søges af tværkommunale destinationsselskaber.
"Momentum på turismeområdet"
Puljen kan derfor bl.a. støtte projekter, som udnytter eller udvikler de muligheder og potentialer, der ligger i øget digitalisering, dataanvendelse og bæredygtig omstilling i turismeerhvervet og i at forøge turismeaktiviteten uden for højsæsonen.
- Hvis vi skal holde momentum på turismeområdet - og det skal vi - kræver det en kontinuerlig og målrettet indsats. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udmønter derfor midler til turismeerhvervet for at understøtte den bæredygtige omstilling, som er nødvendig for, at Danmark også i fremtiden kan levere et relevant og efterspurgt turismeprodukt, siger Dorte Krak, medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, i en pressemeddelelse.
Pulje til lokale og tværgående turismeprojekter
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fokuserer indsatsen inden for fire temaer:
- En bred vifte af turismetilbud - kultur-, events-, outdoor- og mødeturisme skal styrke det danske turismeprodukt.
- Mod en grønnere rejse - turismen skal være en del af den grønne omstilling.
- Et fundament af viden og data - iværksætteri, digitalisering og data skal drive turismens innovation.
- Mennesker i midten - turismen skal styrkes i samspil med samfundet og understøtte social inklusion.
Ansøgningsfristen er den 6. maj. Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle ansøgninger på bestyrelsesmødet den 11. september 2025, hvorefter ansøgere får besked om tilsagn eller afslag.
Du kan læse mere om indsatsen her.
Kilde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.