Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Peter Brixtofte under en rundvisning i Farum i 2016.
Foto: Ida Guldbæk Andersen, Ritzau Scanpix

Tv-dokumentarserie om Peter Brixtofte på vej

Op til KV21 sender DR dokumentar om den nu afdøde tidligere Farum-borgmester.
12. FEB 2021 9.35

FURESØ: I anledning af KV21 er DR og Story Production i gang med at producere en dokumentarserie om tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte, oplyser sn.dk. Instruktør og producer Nille Westh, står i spidsen for projektet, som forventes at ramme skærmen til september.

Peter Brixtofte blev valgt ind i Farum Byråd i 1978 og blev borgmester i 1985. Det var han i store træk frem til BT's afsløringer i 2002 om store vinregninger, der blev starten på hans deroute. Peter Brixtofte gik af som borgmester, blev ekskluderet af Venstre og mange år senere idømt to års ubetinget fængsel for groft mandatsvig. Han døde som 66-årig i  november 2016.

Nille Westh har tidligere lavet dokumentarserien "Store danskere".

Peter Brixtofte var udover årene som borgmester også medlem af Folketinget for Venstre i årene 1973-1977, 1979-1981 og igen fra 1990-2005. Han var også skatteminister i Poul Schlüters sidste regering.

ka